Persondata politik
EM 2012

Derfor betaler de: Underbukser er millioner værd

Paddy Power har fået omtale for over 10 millioner kroner på deres trusse-stunt med Nicklas Bendtner, vurderer sponsorekspert

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

 

Der er vel næppe et par underhylere, der den seneste tid er blevet så omtalt i Europa som dem, der klistrede sig til Nicklas Bendtners baller under Portugal-kampen i onsdags.

Igen i dag, hvor bookmakeren Paddy Power har meddelt, at man betaler den bøde på 750.000 kroner, som Uefa har tildelt Bendtner for jubel-stuntet under kampen mod Portugal.

Se også: Læs også: Bookmaker: Vi betaler Bendtners bøde

Og man behøver næppe tage den længste uddannelse på universitetet i Oxford for at kunne konkludere, at Paddy Power lægger poker-fjæset i smilende folder, hver gang et medie tager sagen om det grønne stof med de hvide bogstaver op.

For stuntet handler om business. Big business.

- Jeg vil vurdere, at værdien af al den presseomtale, Paddy Power har fået, ligger over 10 millioner kroner. Vel nærmere de 13, og det skal understreges, at det er et meget konservativt bud, for det stiger time for time, siger Thomas Klærke.

Han er direktør i firmaet Sponsorpeople og er netop vendt hjem fra Ukraine, hvor han har fulgt trusse-gate på nærmeste hold.

- Hver eneste gang, at Bendtners grønne underbukser er blevet vist i aviser og på nettet, er værdien af Paddy Powers stunt steget en tak i vejret. Specielt når de engelske medier trykker billedet, for det er på det marked, at de virkelig statser stort, siger branding-eksperten.

Se også: Læs også: Rio Ferdinand raser over Bendtner-bøde

Klærke har netop læst sig til den seneste udvikling i sagen: Nemlig at det irske betting-firma går ind og betaler Nicklas Bendtners bøde fra UEFA på 100.000 Euro - ca. 750.000 kroner.

- Det er bare endnu et kapitel i deres markedsføringsbog, for nu er de igen sikret omtale i alverdens medier, siger Klærke.

Frederik Preisler, brandingekspert og direktør i reklamebureauet Mensch, er helt enig:

- Det er super genialt for bookmakeren, at UEFA går ud og giver sådan en stor bøde til Bendtner, for nu kan de så tage sig rigtig godt ud i fodboldverdenens øjne ved at betale Bendtners bøde. Det har udviklet sig super genialt for Paddy Power.

- Der er dog ingen tvivl om, at Paddy Power på ingen måde kunne have betalt for den reklametid. På den baggrund af 750.000 kroner meget, meget billigt, siger han.

Statuerer et eksempel
Udover bødestraffen har den danske landsholdsforward også fået én spilledags karantæne, som skal afsones i førstkommende VM-kval-kamp, hvilket vil sige hjemmekampen mod Tjekkiet den 8. september.

Læs også: Se også: Bare rolig Bendtner: Ekstra EM-bonus til spillerne

- Straffen kan virke hård, men jeg betragter den som et klart signal fra UEFA om at statuere et eksempel. Forbundet vil simpelthen ikke risikere, at en spiller pludselig render rundt og reklamerer for eksempelvis Heineken, når Carlsberg er en af deres største sponsorer, siger eksperten.

Han kender udmærket Paddy Powers spidse albuer i markedførings-junglen, men stuntet med Bendtner havde han alligvel ikke set komme.

- Nej, jeg blev noget overrasket. Men omvendt: Paddy Power har et ry for at være klassens frække dreng, og på den måde passer de jo meget godt sammen med Bendtner, griner Klærke.

Afstemning

Skal DBU og Bendtner anke afgørelsen fra UEFA?

Hvad er værst?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik