- Tre dages hvile er mere end nok, siger Portugals anfører Cristiano Ronaldo
til den spanske lejrs brok over, at Portugal har haft to dage længere at
smide stængerne op i, inden de to lande mødes i den første EM-semifinale i
morgen aften.
- Spanierne brokker sig over de to dages mindre hvile er en ulempe, men som professionel ved jeg, at det ikke bliver en afgørende faktor, fortsætter Real Madrid-stjernen.
Læs også: Se også: Tyskland: Tidsspild at træne straffespark
Og Ronaldo tror og håber på overraskelsen - at Portugal kan sende Spanien hjem og selv tage turen til Kiev og EM-finalen.
- Jeg føler ikke, at der er noget pres på mig mod Spanien. De her kampe har været en del af mit liv, både for min klub og mit land, i ti år, så jeg er vant til det.
- Jeg føler et ansvar, ja. Men ikke noget pres, siger Ronaldo til The Sun.
Se mere: Se også: Englands EM-skurke udsat for Twitter-hetz
- Det er dejligt, at Portugal har chancen for at komme i endnu en finale (efter EURO2004).
- Det bliver svært, men vi er kun et skridt fra den finale, lyder det fra Portugals anfører, der godt ved, at han ikke fik en alt for god start på EM-turneringen. Det har han dog fået rettet op på.
- Jeg vidste, at målene ville komme.
- Jeg startede ikke så godt, men med mine holdkammeraters hjælp, blev det bedre, siger Ronaldo, der misbrugte to store chancer mod Danmark, men til gengæld scorede begge mål i sejren over Holland og det enlige mål i kvartfinaletriumfen over Tjekkiet.
