De portugisiske fodboldspillere skal forvente at komme til at løbe en helt
masse kilometer, når de står over for Spanien i EM-semifinalen onsdag aften.
Holdets træner Paulo Bento er nemlig overbevist om, at spanierne vil have bolden mest. Derfor handler det for Cristiano Ronaldo og resten af det portugisiske hold om at bevare roen, mener Bento.
- Vi vil gerne have bolden, men vi spiller mod et hold, der har spillet bedre end alle de hold, vi har mødt.
Kræver tålmodighed
- Det kommer til at kræve tålmodighed. Vi ved, hvad vi skal gøre. Vi skal
sætte modstanderne under pres på de rigtige steder på banen, lyder planen
fra Paulo Bento, der med sine 43 år er EM's yngste træner.
Se også: Læs også:Se også: Arbeloa ser frem til at stoppe Ronaldo
Blot to måneder efter sin tiltrædelse i efteråret 2010 viste Bento, at han ved, hvordan man får skovlen under de forsvarende europa- og verdensmestre.
I en venskabskamp besejrede Portugal spanierne med de bemærkelsesværdige cifre 4-0 - spaniernes største nederlag siden 1963.
Skal være i balance i 90 minutter
- Mange af spillerne, der var med for to år siden, er med i truppen endnu. Men
det bliver en fuldstændig anden kamp, siger Paulo Bento ifølge AFP.
Se også: Læs også:Se også: Ronaldo skyder mere end hele England
Med en sejr kommer Portugal for anden gang i landets historie i en EM-finale. Den første blev for otte år siden tabt til Grækenland.
Planen er klar, og den portugisiske træner forventer, at han spillere i perioder kommer til at løbe rundt i spanske kombinationer.
Se også: Læs også:Se også: Spanien vil vinde for Miki
- Vi skal være i balance i 90 minutter. Når chancen for at slå kontra byder sig, skal vi slå til, kræver Bento.
