Aftenens semifinalebrag mellem nabolandene Portugal og Spanien startede med to
taler fra holdkaptajnerne mod racisme.
Både Cristiano Ronaldo og Iker Casillas trådte efter nationalsangene et skridt frem, og sagde et par ord om mangfoldighed og forståelse.
- Fodbold kan bringe folk sammen som ingen anden sport kan på tværs af religiøse, sociale eller etniske baggrunde, sagde Ronaldo blandt andet.
- Vi skylder vores succes til vores holdånd og forskelligheden i vores baggrunde, sagde den spanske klassekeeper Iker Casillas.
Læs også: Se også: Spansk chok: Negredo med fra start
Desværre for øjeblikket var der en del buh-råb under Ronaldos del af talen. Ifølge nyhedsbureauet AP, kom det fra den spanske tribune, hvor man åbenbart tog lige lovlig tidligt hul på kampen.
Real Madrid-stjernen tog det dog med stoisk ro, og modtog da også et varmt bifald efter talen.
Det spanske fodboldforbund kan se frem til en alvorssnak med UEFA's disciplinærudvalg, efter en gruppe medrejsende tilhængere udsatte Mario Balotelli for racisme under gruppekampen mod Italien.
Der afholdes høring i sagen torsdag.
Aftenens to taler var dikteret af UEFA, som også har pålagt Tyskland og Italiens anførerer at gøre det samme inden torsdagens anden semi.
