Persondata politik

Træner om Balotelli: Han var fantastisk

Den dobbelte målscorer Mario Balotelli var forrygende mod Tyskland, siger Italiens landstræner efter EM-sejr

« Forrige
Næste »

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Angriberen Mario Balotelli kan ikke få nok ros, efter at han torsdag aften scorede to mål i Italiens 2-1-sejr over Tyskland i EM-semifinalen.

Den italienske landstræner, Cesare Prandelli, siger følgende om den så ofte kontroversielle Manchester City-profil:

- Han var fantastisk, ligesom resten af holdet. Vi havde en klar måde, vi ville spille på, og Mario gik flot med i spillet. Han pressede det tyske forsvar højt oppe, var hele tiden spilbar, og han leverede virkelig varen. Hans karriere er lige begyndt.

Begge Balotellis mål blev scoret i første halvleg. Mesut Özil reducerede forgæves til 1-2 i opgørets overtid.

- Vi misbrugte mulighederne til 3-0. Så ville kampen have været helt lukket, og vi ville have leveret en perfekt indsats, lyder det fra Prandelli.

Læs også: Se også: Balotelli vandt vores fodboldhjerter

Nu venter de regerende mestre fra Spanien i søndagens finale.

- Spanien er favorit, men vi har vist, at vi kan følge med de bedste. Denne sejr viser vores kærlighed til den italienske landsholdstrøje, siger Prandelli.

Netop trøjen tog Balotelli af efter sit 2-0-mål og indkasserede dermed et gult kort - lidt kontroversiel skal angriberen naturligvis være.

Italien og Spanien mødtes i slutrundens gruppespil, hvor kampen endte 1-1.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik