EM 2012

Avis: Balotelli og Buffon i stort skænderi

Mario Balotelli var angiveligt i et 10 minutter langt skænderi med målmand Gianluigi Buffon efter finale-nederlaget til Spanien. Balotelli gav tilsyneladende Juventus-spillerne skylden for nederlaget

  • Buffon og Balotelli har tidligere været i ophedede diskussioner. Her er det i pausen i semifinale-opgøret mod Tyskland. (foto: DPA)
Buffon og Balotelli har tidligere været i ophedede diskussioner. Her er det i pausen i semifinale-opgøret mod Tyskland. (foto: DPA)

Først skred han direkte i omklædningsrummet lige efter slutfløjt.

Derefter flød tårerne hos Mario Balotelli, men da de italienske spillere var tilbage i omklædningsrummet med sølvmedaljerne, var det angiveligt temperamentet, der kom i kog hos angriberen.

Ifølge La Gazzetta dello Sport var Balotelli i et heftigt skænderi med målmand Buffon.

Og nå ja - da italienerne så var tilbage i landsholdslejren i Polen, så forsvandt Balotelli i 10 timer.

Læs mere om den historie her:

Se også: Vildt drama: Balotelli forsvandt efter finalen

Gazetta dello Sport skriver, at Balotelli gav Juventus-spillerne skylden for Italiens klare finale-nederlag til Spanien. En beskyldning, som især anfører Buffon blev fornærmet over.

Den 21-årige angriber og den 34-årige målmand - og Juventus-spiller - var angiveligt i et vildt skænderi, uden at det dog kom til slagsmål, understreger fodboldavisen.

Ifølge avisen varede det ophedede skænderi, som vistnok havde mest karakter af en belæring fra Buffon, i 10 minutter, før spillerne bevægede sig mod flyet, der skulle bringe dem tilbage til basen ved Krakow. Her forsvandt Balotelli senere, og den italienske trup bad polsk politi om hjælp til at finde ham.

Buffon har dog afvist, at der er noget om sagen.

Ud over Buffon spiller blandt andet Pirlo og backen Chiellini for Juventus.

Læs også:

Se også: TV: Casillas ville stoppe ydmygelse af Italien

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk