Persondata politik

Tillykke med den smukke sejr, Spanien

Økonomisk krise bliver glemt for en stund: De spanske verdensmestre spillede Italien ud af banen i EM-finalen

  • Eufori i alle spanske fodboldhjerter. Nationen har genvundet EM-titlen. (Foto: AP)
« Forrige
Eufori i alle spanske fodboldhjerter. Nationen har genvundet EM-titlen. (Foto: AP)
1 af 7
Næste »

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

KIEV (ekstrabladet.dk): - Olé, ooolé, ooooolé!

De spanske tilhængere i svinget på Det Olympiske Stadion i Kiev hyldede deres helte, mens bolden gik fra Xavi til Iniesta, fra Iniesta til Busquets, fra Busquets til Fàbregas, inden den igen endte hos Xavi.

Olé-fodbold i sin mest spanske form.

Kedeligt? Ikke hvis man er iført en rød trøje og kan udtale campéones uden at blive rettet.

Det er muligt, at nogle synes, at den spanske ’Passenaccio’ er kedelig at se på, men for alle spanierne er den en fryd for fodboldøjet.

For den må minde dem om deres elskede tyrefægtning. Det blev tidligere på året forbudt i Catalonien, men i Xavi, Iniesta og Fàbregas har de fodboldens fineste toreadorer.

De trætter modstanderen med alle deres pasninger. De spiller på tværs, på tværs, på tværs … for så pludselig at spille i dybden og sætte stødet ind. Olé!

Svar til kritikere
Det skete første gang efter 14 minutter.

Iniestas aflevering fangede Chiellini på fladede føder, Fàbregas strøg forbi den italienske venstre back og sendte bolden ind i panden på David Silva. 1-0.

Enkelt så det ud, men det er alt andet end det. Det er års slid på at forfine en spilfilosofi, som ingen i øjeblikket ved, hvordan skal stoppes.

I EM’s sidste uge var det helt store diskussion, hvorvidt Spanien spiller kedeligt eller ej. I Spanien forstår de det ikke.

- Hvis vi er kedelige, men alligevel vinder, så er det fantastisk for os. Vi keder os ikke.

- Vi vil blive ved med at spille vores spil, som Xavi tørt konstaterede på pressekonferencen før finalen.

På banen gav han også et svar til kritikerne. 41 minutter spillet. Venstre backen Jordi Alba spiller sin kommende Barcelona-holdkammerat i midtercirklen.

Xavi er omringet af azurblå trøjer, men fører bolden frem og venter på, at Alba er spurtet langt nok op på den italienske halvdel. Så sætter toreadoren stødet ind.

En perfekt timet pasning til forsvareren, der alene med Gianluigi Buffon naturligvis ikke svigter. 2-0. Jo, det er slet ikke så svært at score selv uden angribere.

Italia, Italia
På det tidspunkt havde Italien haft et par farlige hjørnespark og nogle optimistiske langskud fra Cassano, men det virkede ikke, som om de for alvor troede på, at de ville passere Casillas.

De mange ukrainere gjorde ellers deres bedste for at opmuntre dem. Skreg ’Italia, Italia’, så det næsten lød italiensk.

De ville have spænding for deres alt for dyre finalebilletter, men Italia kunne ikke gi’ dem det.

For de italienske spillere vidste, hvordan det ville ende. Og det vidste alle andre på Det Olympiske Stadion sådan set også.

Landstræner Cesare Prandelli rodede sig bekymret i panderynkerne, da portugisiske Pedro Proenca fløjtede til pause.

Han gik først hen til Buffon, derefter til De Rossi. Vekslede et par ord med verdensmestrene fra 2006 og traskede så ned i omklædningsrummet.

Dobbelt dødsdom
Hvad han sagde der, må vi lade stå hen i det uvisse, men hvad siger man i grunden også til 11 spillere, der er dødsdømte?

11 spillere, der lige har været udsat for 45 minutters spanking og har udsigt til 45 minutter mere.

Man kan sige, at det sagtens kan lade sig gøre. At de godt kan komme tilbage. At Henri Delauney-trofæet stadig kan komme med dem hjem til Rom.

Men i så fald lyver man. 0-2 nede til Spanien ved pausen er en dobbelt dødsdom.

For Spanien var toreadoren, Italien tyren. Og denne lune juli-aften i Kiev behøvede ingen minde Balotelli & co. om, hvad der sker med tyren til sidst.

Spansk boldleg
Zinedine Zidane var den seneste, der passerede Iker Casillas i en knockout-kamp ved en slutrunde. Vi taler VM 2006. Inden den spanske guldalder blev sparket i gang ved EM-slutrunden i 2008.

Dengang, i 2008, var de mere sprudlende. Nu er én kontrollerende midtbanespiller blevet til to. Vejen mod Casillas’ mål har fået to dørmænd, og de lukker ingen forbi.

De lukkede ned, holdt bolden i egne rækker og fik olé-råbet til at gjalde i den ukrainske hovedstad.

Italien prøvede, men indskiftede Di Natale skulle have scoret på sin chance i starten af 2. halvleg, hvis vi skulle have haft spænding.

I stedet fik vi spansk boldleg. De trak sekunder af klokken og modet ud af italienerne med deres sikre pasningsspil.

Og da de indskiftede Torres og Mata i henholdsvis det 84. og 88. minut passerede stakkels Buffon, blev de mange olé’er til campeónes.

Det var flot, det var festligt. Og det var kun kedeligt for Italien. Vi andre tiki og takker Spanien for underholdning. Campeónes. Olé!

Se også:

Se også: Overlegen spansk EM-triumf



Se også: EM-vindere hyldede afdøde kammerater



Se også: Optur for Torres: Historisk mål



Se også: Italiensk træner: Vi har brugt mange kræfter

EM-finale: Spanien - Italien 4-0

1-0 David Silva (14), 2-0 Jordi Alba (41), 3-0 Fernando Torres (84), 4-0 Xavi (88)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik