EM 2012

Super-Mario jublede med sin adoptiv-mor

Tyskernes overmand dedikerede sine mål til Rose Balotelli efter semifinale-triumfen

  • Balotelli jublede med sin mor, Silvia Balotelli. (Foto: Twitter.com)
« Forrige
Balotelli jublede med sin mor, Silvia Balotelli. (Foto: Twitter.com)
1 af 2
Næste »

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Hvem var den gamle dame?

Spørgsmålet summede rundt oven på Mario Balotellis supershow mod Tyskland ved EM-semifinalen i aftes.

Efter kampen kastede den normalt så sky italiener sig ud i en kæmpestor omfavnelse med en aldrende dame på tribunen i Warszawa.

Hudfarven afslørede tydeligvis, at de to ikke var beslægtet rent genetisk.

Men i tanken er de to mor og søn. Kvinden var nemlig Silvia Balotelli - Super-Marios adoptivmor.

- Det var aftenens bedste oplevelse, da jeg så min mor efter kampen. Jeg fortalte hende, at målene var til hende, fortalte Mario Balotelli til Sky Italia efter kampen.

Læs også:

Se også: Træner om Balotelli: Han var fantastisk

- Jeg har ventet længe på det her, og det betød meget, fordi min mor ikke er helt ung længere og ikke kan holde til at rejse langt. Så jeg blev nødt til at gøre alt jeg kunne for at glæde hende, når hun nu var rejst så langt. Min far vil være på plads i Kiev, sagde han.

- Før kampen fik jeg noget tid sammen med min mor, mine brødre, min svigerinde og min bedste ven ved sidelinjen. Det tændte mig helt vildt, at have folk på tribunen, der betyder så meget for mig, sagde aftenens store italienske helt.

- Dem der er tættest på mig vil altid hjælpe mig fremad og støtte mig. Det er det jeg altid har fået fra min familie, erklærede han og tilføjede:

- Det er den bedste aften i mit liv, smilede Mario Balotelli, der knækkede sammen af grin, da han blev spurgt til om han skulle bruge natten til at fejre sejren på hans hotelværelse sammen med holdkammeraterne. Mario Balotelli er kendt for at elske det vilde liv, og der er som regel altid gang i den omkring den store angriber.

Læs også:

Soccer Euro 2012 Germany Italy Jan Jensen 28. jun 2012 Se også: Balotelli vandt vores fodboldhjerter

- Jeg ved det ikke, men jeg håber sandelig, at jeg kan slutte mig til de italienere, der fejrer tingene på livet løs, når finalen er færdig på søndag, forudsagde Mario Balotelli, der fik en advarsel for at smide sin spilletrøje efter det fænomenale 2-0 mål.

- Der var ikke nogen, der blev sure over at jeg fik den advarsel for at smide trøjen. Men der var nogle på holdet der så alle mine muskler og blev ret misundelige, lo aftenens helt store italiener.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik