EM 2012

34-årige Klose er klar til to år mere

Den erfarne tyske angriber kan godt forestille sig at fortsætte på landsholdet frem til VM i Brasilien i 2014

  • Miroslav Klose sloges forgæves efter sin indskiftning mod Italien. (Foto: AP)
Miroslav Klose sloges forgæves efter sin indskiftning mod Italien. (Foto: AP)

Selv om han er blevet 34 år og ved EM har været forvist til bænken fra start i fire ud af Tysklands fem kampe, er Miroslav Klose klar til at fortsætte i den tyske landsholdstrøje frem til VM i Brasilien i 2014.

Det siger den rutinerede målsluger efter 1-2-nederlaget i semifinalen mod Italien torsdag aften.

- Nu vil jeg lige lade det synke ind, men jeg kan godt forestille mig at tage to år mere, siger Miroslav Klose til tv-stationen ARD.

Se også: Træner om Balotelli: Han var fantastisk Se også: Træner om Balotelli: Han var fantastisk

Efter at han fik lov at starte på banen mod Grækenland i kvartfinalen, var Lazio-angriberen tilbage på den tyske udskiftningsbænk, da opgøret mod italienerne blev fløjtet i gang.

Måske sad det i baghovedet
Herfra kunne han se konkurrenten Mario Gómez have det så svært, at Klose blev sendt i aktion fra anden halvlegs start.

Sammen med den anden nye mand, Marco Reus, fik veteranen sat mere fart i angrebsspillet, men i den sidste ende var det altså ikke nok til en plads i finalen.

- Vi ville virkelig gerne i finalen, men Italien var desværre for stærk en modstander. Måske havde vi i baghovedet, at Tyskland aldrig har slået Italien i en vigtig kamp, mener han.

Se også: Super-Mario jublede med sin adoptiv-mor Se også: Super-Mario jublede med sin adoptiv-mor

Miroslav Klose er foreløbig noteret for 121 landskampe, hvor han har scoret 64 mål. Han har siden debuten i 2001 været i to finaler og tre semifinaler med det tyske landshold, men har endnu ikke vundet et af de eftertragtede trofæer.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk