EM 2012

Italien har alle mand klar til i aften

Tre tvivlsomme startere skulle angiveligt være klar til at tørne ud for Italien i aftenens EM-semifinale

  • Daniele De Rossi (delvist liggende) og Giorgio Chiellini er begge med i aftenens semifinale. (Foto: AP)
Daniele De Rossi (delvist liggende) og Giorgio Chiellini er begge med i aftenens semifinale. (Foto: AP)

Der er frit valg på alle hylder, når Italiens landstræner Cesare Prandelli i aften skal vælge de 11 spillere, der skal forsøge at besejre Tyskland og sende italienerne i EM-finalen.

Meldingerne fra den italienske lejr lyder i hvert fald på, at alle mand er til rådighed

- Vi er alle klar, både fysisk og mentalt, siger Prandelli ifølge nyhedsbureauet DPA.

Der har ellers været tvivl om tre spillere på det seneste. Giorgio Chiellini måtte eksempelvis sidde over i kvartfinalen mod England på grund af en forstrækning i låret, men han er frisk igen.

- Problemet er løst, jeg har trænet med igen og er klar, siger Juventus-spilleren.

Både Daniele De Rossi og Ignazio Abate blev skadet i kvartfinalen, men de føler sig også i stand til at spille.

Faktisk vil De Rossi meget nødigt gå glip af det, han selv kalder "en historisk kamp".

- Jeg ville hade det. Jeg har ondt i ryggen, men jeg tror på mig selv og er sikker på, at jeg nok skal blive klar.

- Jeg skal testes inden kampen, og jeg vil gøre alt for at være til rådighed, siger De Rossi.

Seneste Ekstra Bladet job

Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk