Bendtner skuffer syge børn

Ventede forgæves: Børnene på Hillerød Hospital fik en lang næse, da landsholdsangriberen aflyste besøg - Bendtners far afviser, at det skyldtes tømmermænd efter bytur

  • Nicklas Bendtner skuffede ikke ved EM, men han måtte skuffe børnene på Hillerød Hospital. (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtner skuffede ikke ved EM, men han måtte skuffe børnene på Hillerød Hospital. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Skuffelsen og stilheden bredte sig hurtigt på børneafdelingen på Hillerød Hospital fredag, da meldingen om afbuddet kom: Nicklas Bendtner ville alligevel ikke komme og hygge med de syge børn.

Specielt drengene på afdelingen fik hurtigt tillagt sig en alvorlig hængemule. De havde nemlig i den grad glædet sig til besøget fra landsholdsangriberen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med forældrene til et af de indlagte børn, som de betegner som en rigtig fodboldfan. Og han tog ikke afbuddet med godt humør, specielt fordi sygeplejerskerne på afdelingen havde været med til at bygge stemningen op inden besøget. Nu var der jo noget for de mange syge børn at glæde sig over og se frem til.

På Hillerød Hospital bekræfter de, at landsholdsspilleren skulle have kigget forbi fredag for at sprede glæde blandt de syge børn, og de ærgrer sig over afbuddet.

- Jeg kan bekræfte, at Nicklas Bendtner skulle have været på besøg, og at han måtte aflyse sit besøg, siger kommunikationschef Inge Estrup til Ekstra Bladet.

Udsat på ubestemt tid
Hospitalet har endnu ikke fået bekræftet en ny aftale med angriberen.

- Det er udsat på ubestemt tid. Og der var selvfølgelig en masse skuffede børn, siger Inge Estrup, der ikke ville fortælle om årsagen til afbuddet fra Bendtner.

Den danske landsholdsstjerne brugte selv torsdag aften og natten til fredag i byen med sine gamle venner og sin bror. Det afslører han selv på sin Twitter-profil.

- En fantastisk aften med de gamle drenge og min bror. Ligesom gamle dage, skrev Bendtner i går formiddag.

- Tak for alle dansene, lød en anden besked på det sociale netværk.

Far: Han havde maveforgiftning
Men de festlige begivenheder har intet at gøre med afbuddet til de syge børn på Hillerød Hospital, forsikrer Nicklas Bendtners far, Thomas Bendtner.

- Ja, Nicklas var i byen, men det har intet med afbuddet at gøre. Han havde i løbet af aftenen fået noget sushi, der viste sig ikke at være helt godt, siger Thomas Bendtner til Ekstra Bladet.

- Det var en maveforgiftning af de værre, og også Julie (Zangenberg, Bendtners kæreste, red.) fik det dårligt, fortæller Thomas Bendtner.

Afbuddet var ikke noget, der passede Nicklas Bendtner godt. Han havde nemlig glædet sig til turen til Hillerød Hospital og de mange syge børn.

- Nicklas er enormt ked af det, han havde set frem til at komme ind og gøre en forskel og sprede lidt glæde.

Ferie og fadbamser
Når Nicklas Bendtner er kommet sig over den dårlige mave, kan børnene se frem til et besøg af den danske landsholdsangriber.

- Vi har aftalt en ny dato med hospitalet, men det er ikke en dato, vi melder ud. Nicklas tager derop for børnenes skyld og ikke, for at pressen skal komme og tage billeder af det, understreger Thomas Bendtner.

Nicklas Bendtner er dog blevet frisk igen. I aftes skrev han på Twitter: 'Grillaften i klubben.' Senere skrev han også: 'Ferie, f...e og fadbamser.'

Ved du noget? Tip os på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mailen 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik