EM 2012

Bare rolig Bendtner: Ekstra EM-bonus til spillerne

Nicklas Bendtner får ingen problemer med at betale kæmpebøden: DBU scorer 15 millioner kroner i EM-bonus - og de danske spillere får del i pengene

  • Nicklas Bendtner, Simon Kjær og Michael Krohn-Dehli får over en million kroner for indsatsen. (Foto: Lars Poulsen)
Nicklas Bendtner, Simon Kjær og Michael Krohn-Dehli får over en million kroner for indsatsen. (Foto: Lars Poulsen)

Danmark røg ud efter den indledende runde, men der er mange millioner i at slutte på tredjepladsen og vinde én kamp.

Helt præcist udløser tredjepladsen i gruppen 7,5 mio. kr. Et tilsvarende beløb får DBU for 1-0 sejren over Holland.

Se også: Gigantbøde og karantæne til Bendtner

Det vil sige, at DBU – udover grundbeløbet i omegnen af 60 mio. kr. – får 15 mio. kr. i bonus for landsholdets EM-præstation ved slutrunden.

Den forøgede bonus betyder desuden, at spillerne får en ekstra kontant belønning for indsatsen.

Ekstra penge til spillerne
Den hidtidige aftale handlede om et grundbeløb på 802.000 kr. til hver af de 23 spillere i tilfælde af tre danske nederlag og en fjerdeplads i gruppen.

Med den ekstra bonus, som DBU har sikret sig i kraft af de sportslige præstationer, skal der deles i porten.

DBU får 7,5 mio. kr. og spillerne det samme til deling.

Det betyder, at der vil være yderligere godt 300.000 kr. til hver af de 23 spillere i EM-truppen.

Spillernes pulje fordeles ligeligt mellem alle spillere. Dermed kan Jores Okore, Kasper Schmeichel og de seks øvrige spillere, der ikke kom i kamp, kan hæve 1,1 millioner kroner ved kasse ét på DBU Alle i Brøndby.

Se også: Rio Ferdinand raser over Bendtner-bøde

Og Bendtner kan efter at have betalt bøden til Uefa for sit 'underbukse-stunt' stadig cirka 350.000 kroner ind på kontoen.

Ingen dårlig forretning for én måneds "hårdt" arbejde.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Fede præmier hver dag i Facebook-julekonkurrencen
OB-forsvarer venter med kontraktsnak
Kent Nielsen ser overskud i OB inden Viborg-gys
FCK-profil om muligt mesterskab uden nederlag: Vi er også mennesker
FCK kan møde Club Brugges B-hold
SønderjyskE vil forlænge med hollænder
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen