EM 2012

Robben: Værste sæson i mit liv

Av for en sæson: Arjen Robben tabte det tyske mesterskab, pokalfinalen, Champions League-finalen og blev ydmyget til EM

  • Lorte-sæson: Arjen Robben missede det tyske mesterskab, tabte to finaler og blev ydmyget til EM. (Foto: AP)
Lorte-sæson: Arjen Robben missede det tyske mesterskab, tabte to finaler og blev ydmyget til EM. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

28-årige Arjen Robben har haft en - i hans øjne - mareridtsagtig sæson.

Med Bayern München tabte han både mesterskabet og pokalfinalen til Dortmund samt Champions League-finalen til Chelsea, og der er vist ingen, der er i tvivl om, at EM ikke gik super godt for Holland.

Nederlagene til Danmark, Tyskland og Portugal i Gruppe B sente forhåndsfavoritterne Oranje hjem med 0 point, og noget tyder nu på, at Robben får svært ved rigtigt at nyde sin sommerferie. Manden lyder traumatiseret.

- Det var den værste sæson i mit liv, siger han til Goal.com.

- Det er ufatteligt, og det gør endnu mere ondt, fordi jeg var så fortrøstningsfuld ved sæsonstart. Hvis Champions League-finalen var et chok, er landsholdsskuffelsen en endnu større overraskelse, siger Arjen Robben.

Læs også:

Se også: Hollandske stjerner dumper EM-indsats

Han ser nederlaget til Danmark i den indledende kamp som det afgørende punkt.

- Jeg ved ikke, om vi troede, vi allerede var i finalen. Måske slappede vi af. Og det at tabe den første kamp mod Danmark var en dræber, siger han.

Rent personligt har han også mødt modgang under slutrunden, hvor mange mener, at han har været for selvisk i afgørende situationer.

I Bayern Münchens afgørende kampe i Champions League havde han desuden nogle ego-opgør med franske Franck Ribery om, hvem der skulle have lov til at tage direkte frispark.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik