EM 2012

Italien tvivler på profil til kvartfinalen

Juventus-stjernen Giorgio Chiellini udgik af EM-kampen mod Irland og er usikker forud for kvartfinale.

  • Giorgio Chiellini er højst tvivlsom til Italiens kvartfinale søndag. (Foto: AP)
Giorgio Chiellini er højst tvivlsom til Italiens kvartfinale søndag. (Foto: AP)

Med en 2-0-sejr over Irland spillede Italien sig mandag videre til EM-kvartfinalerne, men en helt perfekt aften var det ikke for de azurblå.

Forsvarsprofilen Giorgio Chiellini måtte udgå af kampen efter en lille time med en forstrækning i låret, og der er risiko for, at han ikke bliver klar til kvartfinalen, hvor italienerne skal op mod vinderen af gruppe D.

Italiens landsholdslæge Enrico Castellacci er ikke særlig optimistisk.

- Disse skader heler aldrig med det samme, men vi må vente på resultaterne af de test, vi vil gennemføre i de nærmeste dage, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Italiens held er, at lægestaben har længst mulig tid til få Juventus-stjernen klar, da Italien skal spille den sidste af de fire kvartfinaler.

Modstanderen bliver enten Frankrig, England eller Ukraine, der tirsdag aften kæmper om avancement, mens Sverige har udspillet sin rolle i gruppen.

Den italienske landstræner Cesare Prandelli håber, at lægestaben kan nå at få Chiellini klar til kampen på søndag.

- Jeg har tiltro til, at vores fantastiske fysioterapeuter og resten af lægestaben får ham klar, siger landstræneren.

Giorgio Chiellini havde spillet samtlige EM-minutter i det italienske midterforsvar, indtil han måtte udgå med skaden mod Irland.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Eddi Gomes åbner for retur til Superligaen
Randers henter spændende ung kantspiller
Trods exit: FCK'ere hyldet og på hold med verdensstjerner
8. december: Superligaens sande supermand
Toppel om muligt karrierestop: Andre har det værre
Ligastats: Duksene FCK, løbeduel i Farum og ærgerlige Brøndby
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen