Persondata politik

Cassano og Balotelli sender Italien videre

Italien hentede en 2-0-sejr over Irland ved EM og går videre til kvartfinalerne sammen med Spanien

  • Jubel efter Antonio Cassanos åbningsmål. (Foto: AP/Antonio Calanni)
Jubel efter Antonio Cassanos åbningsmål. (Foto: AP/Antonio Calanni)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

Italien er klar til kvartfinalerne ved EM i fodbold. Det står klart, efter at Italien mandag aften i Poznan vandt 2-0 over Irland i gruppe C.

Italiens landstræner, Cesare Prandelli, havde lavet om på flere positioner i forhold til 1-1-kampen mod Kroatien.

Andrea Barzagli var blevet sin skade kvit og rykkede ind ved siden af Juventus-klubkammeraten Giorgio Chiellini i midterforsvaret, som var lavet om fra at bestå af tre til fire mand.

Roma-spilleren Daniele De Rossi blev til gengæld flyttet fra forsvaret til sin vante plads på midtbanen, og i front var problembarnet Mario Balotelli droppet til fordel for Antonio Di Natale.

Læs også:

Se også: Navas matchvinder for Spanien

Hos irerne spillede Damien Duff sin landskamp nummer 100, og Robbie Keane havde i dagens anledning overladt anførerbindet til jubilaren.

Selvom Irland på forhånd var færdige ved EM, ville landet med den italienske landstræner Giovanni Trapattoni tydeligvis forlade turneringen på værdig vis, og Irland stressede hurtigt italienerne.

Efter en halv times spil var kampen dog begyndt at vende i italiensk favør, og fem minutter senere kom belønningen.

Antonio Cassano steg til vejrs og headede på mål efter et hjørnespark fra Andrea Pirlo, og den irske målmand, Shay Given, kunne ikke holde hovedstødet.

Læs også:

Se også: Kroatien sorteper i gyserafslutning

Bolden sneg sig lige ind over stregen til 1-0, inden Damien Duff fik den sparket ud via overliggeren.

I anden halvleg trak italienerne sig mere tilbage på banen.

Kort før tid blev Irlands Keith Andrews udvist, og til sidst scorede indskiftede Mario Balotelli et flot mål til 2-0.

Da Spanien samtidig holdt 1-0-føringen i den anden kamp mod Kroatien, er Italien videre fra andenpladsen efter spanierne.

Aftenens kampe i Gruppe C

Italien-Irland 2-0 (1-0)

1-0 Antonio Cassano (35. minut). 2-0 Mario Balotelli (90. minut)

Udvisning: Keith Andrews, Irland (89.)

Tilskuere: 38.794

Italien, 4-4-2: Gianluigi Buffon, Ignazio Abate, Andrea Barzagli, Giorgio Chiellini /57. Leonardo Bonucci, Federico Balzaretti, Daniele De Rossi, Andrea Pirlo, Thiago Motta, Claudio Marchisio, Antonio Cassano /63. Alessandro Diamanti, Antonio Di Natale /75. Mario Balotelli

Irland, 4-4-2: Shay Given, John O'Shea, Richard Dunne, Sean St. Ledger, Stephen Ward, Aiden McGeady/65. Shane Long, Glenn Whelan, Keith Andrews, Damien Duff, Robbie Keane/86. Simon Cox, Kevin Doyle/76. Jonathan Walters

Kroatien-Spanien 0-1 (0-0)

0-1 Jesus Navas (88. minut)

Tilskuere: 39.076

Kroatien, 4-5-1: Stipe Pletikosa, Domagoj Vida /66. Nikica Jelavic, Vedran Corluka, Gordon Schildenfeld, Ivan Strinic, Darijo Srna, Ognjen Vukojevic /81. Eduardo da Silva, Luka Modric, Ivan Rakitic, Danijel Pranjic /66. Ivan Perisic, Mario Mandzukic

Spanien, 4-3-3: Iker Casillas, Alvaro Arbeloa, Gerard Pique, Sergio Ramos, Jordi Alba, Xavi /89. Alvaro Negredo, Sergio Busquets, Xabi Alonso, David Silva/73. Cesc Fabregas, Fernando Torres/61. Jesus Navas, Andres Iniesta

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik