Persondata politik

Danskere i fjendeland: Tyskerne vil have os med videre

Det ville være optimalt for tyskerner, hvis Danmark ryger med videre fra gruppen, fortæller eksildanskerne Anette Houborg og Jan Korgaard til ekstrabladet.dk

  • De fodboldglade tyskere så gerne, at danskerne røg med videre i slutspillet. (Fotocollage: AP/Læserfotos)
De fodboldglade tyskere så gerne, at danskerne røg med videre i slutspillet. (Fotocollage: AP/Læserfotos)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Selv om vi til tider er lidt hårde ved dem, så vil vores tyske naboer mod syd hjertens gerne have Danmark med til kvartfinalene på bekostning af Holland og Portugal.

Det fortæller Anette Houborg, én af de mange eksildanskere, der har valgt at skifte de hjemlige himmelstrøg ud med en adresse i den tyske hovedstad og millionby, Berlin, til ekstrabladet.dk.

- De tyske fodboldfans vil enormt gerne have de danske fodbolddrenge med videre til kvartfinalerne. De har enorm stor respekt for os, lyder det fra Anette Houborg, der fortsætter:

Læs også: Dansker i fjendeland: Portugiserne er bange

- Tyskerne jublede faktisk ligeså meget, da Danmark scorede mod Portugal, som da Tyskland scorede mod Holland. Og selv om det selvfølgelig bliver lidt anderledes, når nu de møder os, er der ingen som helst tvivl om, at de godt kan lide os, og at de gerne vil have os med videre, forklarer hotelejeren Anette Hougaard, der har har boet i Berlin siden 2008, til ekstrabladet.dk.

Ifølge Anette Houborg gælder respekten ikke kun uden for banen, men i dén grad også på banen.

- De tror da selvfølgelig på sejren, men de har altså stadigvæk ikke glemt EM-finalen i 1992, hvor de var så sikre på at vinde, at de allerede var begyndt at bygge et sejrspodium i Berlin. Derfor tror jeg ikke, at der er nogen chance for, at de undervurderer os, lyder det.

Også Jan Korgaard, der i to år har arbejdet som bartender i Berlin, beretter, at tyskerne har en svaghed for de danske nordboer.

- De er rigtig glade for os danskere, og så hader de simpelthen hollænderne, så de vil virkelig gerne have os med videre. Men de regner alligevel med, at de vinder stort i morgen. For tyskerne hernede har det faktisk aldrig rigtig været et tema, om de gik videre. Det har mere handlet om, hvorvidt Tyskland eventuelt kan slå spanierne i finalen. Det er nemlig kun pokalen, der tæller for dem, forklarer han til ekstrabladet.dk.

Læs også: Dansker i fjendeland: Hollænderne tror, de kører os over

Sammen med 30-50 danskere skal Anette Houborg se skæbnekampen på storskærm ved et danskerarrangement på en restaurant i Berlin, og det kan godt gå hen og blive festligt - specielt hvis det lykkes for Bendtner, Eriksen og alle de andre at spille os videre.

- Så bliver der i hvert fald virkelig god stemning i Berlin. Byen er fyldt med danskere, så det vil selvfølgelig blive fejret på behørig vis. Og alle er velkomne til at deltage i løjerne, lyder opfordringen.

Du kan læse mere om fodboldarrangementet for eksildanskerne i Charlottenburg i Berlin her.

Send os gerne et billede eller en video fra når du - forhåbentlig - fejrer kvalifikationen fra gruppespillet. Det kan du gøre på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail: 1224@eb.dk. Billederne vil herefter blive brugt i et stort galleri med læsernes bedste fodboldbilleder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik