EM 2012

Bendtner risikerer straf for reklame-stunt

Nicklas Bendtner flashede reklame da han jublede over mål - straffes muligvis af UEFA

  • Bendtners reklamestunt kan koste ham dyrt. Men mon ikkefirmaet Paddy Power  betaler regningen. (Foto: AP)
Bendtners reklamestunt kan koste ham dyrt. Men mon ikkefirmaet Paddy Power betaler regningen. (Foto: AP)

Han var kampens helt store dansker, men risikerer at få en starf af Uefa for det, der ligner et planlagt reklamestunt.

Da Nicklas Bendtner udlignede til 2-2 flashede han nemlig sine boksershorts, der næppe helt tilfældigt var påtrykt 'Paddy Power' på elastikken øverst - navnet på en bookmaker i Irland.

Det kan koste ham en bødestraf - eller i teorien en karantæne.

Den danske angribers jubel ligner et en del af en marketingskampagne fra bookmakeren, som var hurtigt ude med en lykønskning af den danske angriber - trods nederlaget:

- Jeg er meget glad på Nicklas' vegne, sikke en fantastisk præstation i aften.

Se også: Mølby: Turneringens bedste kamp

- Jeg tvivler ikke på, at irernes held takket være underbukserne hjalp ham til at finde nettet to gange, siger Ken Robertson fra Paddy Power, der også viste billedet af Bendtner frem på sin egen twitter-side.

Helt så meget jubler UEFA næppe. EM-arrangøren vil formentlig straffe Bendtner for reklamestuntet. Enhver form for reklame på spillernes tøj er forbundt under slutrunden.

Se også: Frustreret Agger: Det må ikke ske

Nicklas Bendtner afviser, at han har økonomiske interesser i at gå i lige præcis DE shorts:

– Nej slet ikke. Jeg har nogle shorts, som jeg har haft på et stykke tid, nogle lucky shorts, men det var ikke så heldigt i dag.

Er det et firma, du har en sponsoraftale med?

– Nej!

Men det er et irsk bettingfirma.

– Ja, det tror jeg. Har du andre fodboldspørgsmål, lød det fra Bendtner, der altså ikke er meget for at tale om sine lucky shorts.

Se også: ’Det er til at græde over’

Hvis de koster ham en bøde, ender han nok ikke med selv at skulle betale. Mon ikke bookmakeren gladeligt betaler.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste fodbold
Hent flere
Mest læst i fodbold
Hent flere
Tipsbladet
7. december: Krølle, Gravesen og Vejles legebørn i toppen
FCK-profil: Vi skal nyde at spille Champions League
FC København vil hente Delaney-erstatning i januar
Optakt: Club Brugge - FC København
Onsdagens rygtebørs: AC Milan vil snyde Chelsea for kroatisk stjerne
City-målscorer trods stor skuffelse: Vi er lettede
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen