Nani: Portugal er mere end blot Ronaldo

Ronaldo sendte med afgørende scoring Portugal i semifinalen. Men holdet er mere end superstjernen, mener Nani

  • Nani vil også have lidt af æren for Portugals semifinaleplads. (Foto: AP)
Nani vil også have lidt af æren for Portugals semifinaleplads. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Den portugisiske landsholdsspiller Nani skabte store problemer for det tjekkiske mandskab, da Portugal torsdag aften kvalificerede sig til semifinalen ved EM i fodbold med en sejr på 1-0.

Men trods den gode indsats måtte den tekniske spiller - som så ofte før - affinde sig med en rolle i skyggen af den evigt målfarlige Cristiano Ronaldo, som med sit mål til 1-0 afgjorde kampen.

Efter kampen slog Nani dog fast, at en stor del af årsagen til Ronaldos gode spil er, at han har et godt hold i ryggen.

- Cristiano Ronaldo lavede det afgørende mål, men han er ikke alene. Han har et stærkt hold bag sig, og det er derfor, at han kommer til så mange chancer, sagde Nani, som til dagligt spiller i Manchester United.

Nani havde også selv flere store chancer i kampen mod tjekkerne, som portugiserne dominerede gennem samtlige minutter. Alligevel kom den forløsende scoring først 71 minutter inde i kampen.

Læs også:

Se også: Super-Ronaldo sender Portugal i semi

- Vi spillede rigtig godt. Vi optrådte med stil, og det var en god holdindsats, vurderede Nani.

I semifinalen bliver modstanderen enten Spanien eller Frankrig. Og det bliver svært at komme videre, erkender kantspilleren. Men han tror på sejr.

- Herfra bliver det vanskeligere for hver kamp, men vi har stor selvtillid.

Det er fjerde gang, at Portugal når videre til en EM-semifinale. Det skete også i 1984, 2000 og på hjemmebane i 2004, hvor holdet for første og eneste gang nåede finalen, som Grækenland dog vandt.

Afstemning

Hvor langt når Portugal ved EM?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik