Kroatien sorteper i gyserafslutning

Italien sikrer sig pladsen i EM-kvartfinalen med sejr over Irland, mens Kroatien ryger ud efter nederlag mod Spanien

  • Antonio Cassano har headet bolden på Shay Gives arm, hvorfra den sprang ned bag stregen, inden den blev sparket op på overliggeren og ud i spil igen af en irsk forsvarer. (Foto: AP/Sergey Ponomarev)
« Forrige
Antonio Cassano har headet bolden på Shay Gives arm, hvorfra den sprang ned bag stregen, inden den blev sparket op på overliggeren og ud i spil igen af en irsk forsvarer. (Foto: AP/Sergey Ponomarev)
1 af 3
Næste »

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Kroatien blev mandag aften sorteper i gyserafslutningen i EM's gruppe C, da Slaven Bilic' tropper på et sent mål tabte 0-1 til Spanien.

Tre minutter før tid blev Andres Iniesta - i offside-mistænkelig position - spillet fri, og i feltet tæmmede han bolden og lagde den til rette for indskiftede Jesus Navas, der let kunne skubbe bolden over målstregen til 1-0-sejr efter en nervepræget affære, hvor begge hold havde svært ved at skabe noget.

Samtidig vandt Italien på mål af Antonio Cassano og kort før tid af indskiftede Mario Balotelli 2-0 over Irland.

Dermed vinder Spanien gruppen med syv point foran Italien med fem og Kroatien med fire. Irland slutter sidst med nul point og en målscore på 1-9.

Læs også:

Se også: Cassano og Balotelli sender Italien videre

Aftenens kampe var præget af deres store betydning, og selvom italienerne i Poznan kom foran efter 35 minutters spil på et hovedstød af Antonio Cassano, havde 'Gli Azzurri' svært ved at lukke kampen.

Irerne havde flere muligheder for at udligne, men Italien forsvarede sig flot, og kort før hamrede Mario Balotelli elegant bolden ind på en flugter i det irske felt.

Da der blev fløjtet af i Poznan manglede der stadig et minut af kampen i Gdansk, hvor en kroatisk udligning ville sende Italien ud.

Læs også:

Se også: Navas matchvinder for Spanien

Kroaterne sendte alt frem i slutminutterne, men intet hjalp. Kroaterne kunne fortsat - lige som spanierne - ikke skabe de store chancer.

Efter en lille times spil havde Ivan Rakitic forinden haft en gylden mulighed for at bringe kroaterne foran på kampens største chance, da han elegant blev spillet fuldstændig fri foran mål af Luka Modric.

Men Rakitic headede næsten lige på målmand Iker Casillas, der reddede flot, og så overlevede de ellers dominerende spaniere forskrækkelsen.

Spanien og Italiens modstandere findes i morgen, når Frankrig, England og Ukraine skal fordele de to kvartfinalepladser i Gruppe D mellem sig.

Aftenens kampe i Gruppe C

Italien-Irland 2-0 (1-0)

1-0 Antonio Cassano (35. minut). 2-0 Mario Balotelli (90. minut)

Udvisning: Keith Andrews, Irland (89.)

Tilskuere: 38.794

Italien, 4-4-2: Gianluigi Buffon, Ignazio Abate, Andrea Barzagli, Giorgio Chiellini /57. Leonardo Bonucci, Federico Balzaretti, Daniele De Rossi, Andrea Pirlo, Thiago Motta, Claudio Marchisio, Antonio Cassano /63. Alessandro Diamanti, Antonio Di Natale /75. Mario Balotelli

Irland, 4-4-2: Shay Given, John O'Shea, Richard Dunne, Sean St. Ledger, Stephen Ward, Aiden McGeady/65. Shane Long, Glenn Whelan, Keith Andrews, Damien Duff, Robbie Keane/86. Simon Cox, Kevin Doyle/76. Jonathan Walters

Kroatien-Spanien 0-1 (0-0)

0-1 Jesus Navas (88. minut)

Tilskuere: 39.076

Kroatien, 4-5-1: Stipe Pletikosa, Domagoj Vida /66. Nikica Jelavic, Vedran Corluka, Gordon Schildenfeld, Ivan Strinic, Darijo Srna, Ognjen Vukojevic /81. Eduardo da Silva, Luka Modric, Ivan Rakitic, Danijel Pranjic /66. Ivan Perisic, Mario Mandzukic

Spanien, 4-3-3: Iker Casillas, Alvaro Arbeloa, Gerard Pique, Sergio Ramos, Jordi Alba, Xavi /89. Alvaro Negredo, Sergio Busquets, Xabi Alonso, David Silva/73. Cesc Fabregas, Fernando Torres/61. Jesus Navas, Andres Iniesta

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik