Persondata politik

Portugal-dræber ved et tilfælde

Bendtner mener ikke, at han har et specielt tag på portugiserne. Han scorer bare altid mod dem

  • Bendtner har scoret fire gange mod Portugal. (Foto: Lars Poulsen)
Bendtner har scoret fire gange mod Portugal. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 1

Seneste fodbold liste

Hent flere

Mest læst i fodbold liste

Hent flere
 

LVIV (ekstrabladet.dk): Det siges, at der findes løgn, forbandet løgn og så statistik.

Men tallene lyver sjældent.

Og EM-holdets ubestridte førsteangriber Nicklas Bendtner har i sjælden grad tallene på sin side før onsdagen gyser mod Portugal i Lviv, hvor Danmark med en sejr over Portugal kan spille sig videre til kvartfinalen – i hvert fald, hvis tyskerne giver en hjælpende fod mod Holland.

Fire kasser i fire kampe lyder scoren mod Ronaldo og Co.

Læs mere:

Se også: Her får Ronaldo og co. en fodbold-lektion i aften

Men selv føler Nicklas Bendtner ikke den store trang til at overfortolke fortidens bedrifter før braget på Arena Lviv.

- Det er noget, man kan tage med, men det bliver en helt anderledes kamp end de andre, for der er så meget på spil, sagde angriberen, der mod Holland viste helt nye og arbejdsomme sider af sig selv i det defensive arbejde, på fredagens afsluttende pressemøde.

- Derudover fokuserer jeg ikke på, at jeg skal score, men på at holdet skal præstere. Jeg prøver selvfølgelig at score i alle mine kampe, men det er et tilfælde, at det er blevet til fire gange mod Portugal, fortsatte han med klædelig beskedenhed.

Se også:

Se også: Desperat portugisisk angriber: Hjælp mig, Ronaldo

Til gengæld gad han ikke tale mere om en vis Pepé, og da han blev spurgt, hvad man kan forvente i kølvandet på arbejdsraseriet mod Holland blev svaret leveret med lige dele coolness og et lettere overbærende blik i øjet.

- Det samme.

Fodbold-Danmark tager med garanti gerne mod endnu en mandfolkeindsats med opsmøgede ærmer, men giv os endelig et mål mere, Nicklas!

Husk, at du kan følge kampen live på ekstrabladet.dk fra kl. 18.00…

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik