EM 2016

Armensk fodboldboss chokerer: Matchfixing fandt sted mod Albanien

Albanien sejrede med 3-0 mod Armenien sidste måned og kvalificerede sig til EM i Frankrig - på bekostning af Danmark. Men resultatet var fixet. Det påstår formanden for det armenske fodboldforbund

1/2
Næste »

Danmark fik ikke den eftertragtede EM-billet til slutrunden i Frankrig til sommer.

Det blev en kendsgerning, da vores svenske naboer slog os over to playoff-kampe denne måned. Den direkte kvalifikation til slutrunden missede vi også, da Albanien i den sidste kamp i gruppen sikkert slog Armenien på udebane med 3-0.

De danske fodboldfans satte deres lid til, at armenerne kunne drille albanerne og forpurre Balkan-nationens planer ved at spille uafgjort eller hente alle tre point - men Albanien var overlegen i alle 90 minutter og sejren var aldrig rigtig i fare.

Og det er der måske en god grund til.

I sidste måned berettede vi om et vildt rygte, som dukkede op i de serbiske medier. Netavisen Telegraf påstod, at der fandt matchfixing til stede i kampen. Angiveligt skulle Armeniens målmand og tre af forsvarsspillerne have modtaget 3,75 millioner kroner hver i bestikkelse for at lade Albanien vinde.

Albania Armenia Euro Soccer EM 2016 - 12. okt. 2015 Rygte: Fik Armenien 15 millioner for at lade Albanien vinde?

Rygtet blev dog ikke taget seriøst, da det serbiske medie citerede en albansk webside, Opozita.com, som kilde til historien - men her henviste man tilbage den anden vej til samme serbiske medie.

Derfor virkede det meget usandsynligt, at dette rygte skulle have noget på sig.

Men her en måned efter blusser rygtet op igen.

Formanden for det armenske fodboldforbund, Ruben Hayrapetian, udtalte sig om landsholdets tilstand til den armenske radiostation Liberty onsdag, og her chokerede fodboldbossen med at påstå, at han var sikker på, at der fandt matchfixing sted i kampen mellem Armenien og Albanien.

- Vores landsholdsspillere vil ganske enkelt ikke spille. Det er under al kritik. Landsholdet er en del af hele landet, og jeg skal som formand nok tage mig af den krise, vi er i. Angående kampen mod Albanien, så er jeg sikker på, at der fandt bedrag sted i opgøret. Selv hvis vi havde haft verdens bedste træner på bænken, så havde resultatet været det samme, siger Hayrapetyan ifølge Armenia Now.

 

 

En voldsom anklage fra formanden mod sit eget landshold, der har været heftigt kritiseret på det seneste på grund af de dårlige præstationer.

Ekstra Bladet har naturligvis kontaktet DBU for at høre deres kommentar på de nye informationer, der virker mere valide end de tidligere rygter fra serbisk og albansk presse.

- Oplysningerne er nye for os. Vi har tidligere hørt rygter om dette, men vi har endnu ikke set dokumentation for, at der er foregået ulovligheder. Vi er ikke blevet kontaktet i sagen og kan ikke se i de nye oplysninger, om der reelt har været tale om matchfixing.

- Det må være UEFA, der skal vurdere, om hvorvidt der er en sag, siger kommunikationschef Jakob Høyer til Ekstra Bladet.

Der var kæmpe fest i Tiranas gader, da det albanske landshold blev fejret efter kvalifikationen til EM-slutrunden. (Foto: AP) Der var kæmpe fest i Tiranas gader, da det albanske landshold blev fejret efter kvalifikationen til EM-slutrunden. (Foto: AP)  

Da de første rygter dukkede op sidste måned, forsøgte Ekstra Bladet at kontakte forskellige bookmakere for at høre, om de har oplevet særlige spilmønstre på kampen.

Men hverken Danske Spil, der er den største bookmaker i Danmark, eller Unibet oplevede noget særpræget under den omtalte kamp.

- Hos Danske Spil har vi ikke konstateret noget mistænkeligt på baggrund af spillene mellem Armenien og Albanien, sagde Danske Spils kommunikationschef Thomas Rørsig.

Samme melding kom fra Unibet.

- Vi har ikke oplevet forandringer i spilmønstre, og der er intet, der indikerer, at der er noget unormalt, sagde Unibets pressechef Per Marxen.

Portugal vandt EM-gruppe I suverænt med 21 point, mens Albanien tog andenpladsen med 14 - to point flere end Danmark, der som bekendt endte på playoff-pladsen.

Efterfølgende fest i de albanske gader. (Video: AP)

 

Tror du, der var matchfixing i forbindelse med Armenien - Albanien

Se resultat

Tror du, der var matchfixing i forbindelse med Armenien - Albanien

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen