EM 2016

Slut med tvivl: UEFA indfører målteknologi

UEFA vil ikke vente længere med at indføre målteknologi, men venter til gengæld med at afholde præsidentvalg, indtil Michel Platinis appelsag er blevet afgjort ved domstol

  • Geoff Hursts scoring under VM i 1966 var en af de mest omdiskuterede ved en slutrunde nogensinde.  Det var næppe blevet en større samtaleemne, hvis der havde været målteknologi. (Arkivfoto: AP
Geoff Hursts scoring under VM i 1966 var en af de mest omdiskuterede ved en slutrunde nogensinde. Det var næppe blevet en større samtaleemne, hvis der havde været målteknologi. (Arkivfoto: AP

Når EM-slutrunden i fodbold bliver afviklet i Frankrig den kommende sommer, vil dommerne få mulighed for at anvende mållinjeteknologi.

Det meddeler Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), hvis eksekutivkomité torsdag og fredag har været samlet i Nyon.

Den i øjeblikket karantæneramte Uefa-præsident, Michel Platini, var tidligere modstander af mållinjeteknologi, men forbundet har nu besluttet sig for at tage midlet i brug ved EM.

Mållinjeteknologi vil også blive indført fra den kommende sæson i Champions League fra playoff-runden og frem, meddeler UEFA på sin hjemmeside.

I Europa League vil mållinjeteknologi blive anvendt i gruppespillet og frem fra sæsonen 2017/18.

UEFA har i øvrigt besluttet at vente med at afholde præsidentvalg, indtil Michel Platinis appeldag er blevet afgjort ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Se også: Nye fodboldregler til EM: Rødt kort kan gives før kamp

Franskmanden blev i december udelukket fra al fodbold i otte år af Det Internationale Fodboldforbunds (FIFA) etiske komité. Det samme skete for den mangeårige FIFA-præsident Sepp Blatter.

Det var en overførsel på to millioner schweizerfranc fra Blatter til Platini i 2011, som stred mod FIFAs regler om gaver, da det ikke kunne dokumenteres, at franskmanden havde krav på en så stor pengegave.

Overførslen var ifølge Michel Platini betaling for et stykke arbejde, han udførte for FIFA i årene omkring årtusindskiftet.

UEFAs eksekutivkomité har som ventet desuden besluttet sig for at anbefale forbundets generalsekretær, Gianni Infantino, som kommende præsident i FIFA. Han kan blive valgt ved præsidentvalget, der finder sted 26. februar.

14.11.15. EM kval. play off. Sverige - Danmark. Landsholdsfodbold - 22. jan. 2016 Snydt for EM: Danmark spiller stor turnering mod tabere

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen