Han har scoret 18 mål - men landsholdsdebut er større

Kasper Dolberg blev suveræn vinder af prisen som Årets Talent – nu kæmper han for at blive klar til søndagens landskamp mod Rumænien

En lyskeskade gør Kasper Dolberg tvivlsom til VM-kval-kampen mod Rumænien på søndag. Foto: Lars Poulsen
En lyskeskade gør Kasper Dolberg tvivlsom til VM-kval-kampen mod Rumænien på søndag. Foto: Lars Poulsen

Det hører til sjældenhederne, at en træner bruger lang tid på at rose en angriber, specielt når han spiller for et modstanderhold.

Sådan var det for et par uger siden, hvor Ståle Solbakken var nærmest ustoppelig, da han talte om Kasper Dolberg.

Nordmanden kunne blive ved med at finde de rosende ord om det 19-årige stortalent. Han er blot én af dem, der er dybt imponeret over det Dolberg har udført på under ni måneder i Ajax.

Det kan godt være, at fire unge talenter var i kamp om titlen som Årets Talent. Både Jeppe Højbjerg, Pione Sisto og Marcus Ingvartsen har gjort det godt og imponeret både på klub- og landshold.

Men der var ikke den store diskussion om, at Kasper Dolberg skulle vinde prisen.

- Det kan være lidt svært at forstå, hvor hurtigt det hele i grunden er gået. Men jeg er meget glad for min træner i Ajax har troet på mig og givet mig chancen, siger Kasper Dolberg med den lille statuette i hånden som bevis på prisen som Årets Talent.

Landsholdsdebuten det største
Kometkarriere er det rigtige prædikat på Kasper Dolberg, knægten fra Voel, der er det gode eksempel på, hvor hurtigt det kan gå i karrieren.

De fodboldkyndige vidste måske godt, at han var skiftet fra Silkeborg til Ajax, men hele fodbold-Danmark spærrede nu øjnene op, da han i efteråret først fik debut og siden på rekordtid etablerede sig som stamspiller i Ajax.

- Det største for mig i sæsonen har helt afgjort været landsholdsdebuten. Men jeg er også stolt af at vinde den her pris, siger han.

Det på trods af, at han i sin debutsæson står med 18 scoringer og i en position, hvor ingen længere er i tvivl om, hvem der er førstevalget i Ajaxs tre mands angreb.

Smerter i lysken
Men lige nu er det tvivlsomt, hvornår Kasper Dolberg kan træne sammen med landsholdstruppen.

- Jeg havde for mange smerter i lysken til at spille i søndags, siger han og tænder et lille håb om at blive klar til søndag.

- Nu rejser jeg med til Tyskland og håber, jeg når at blive klar til kampen på søndag, siger Kasper Dolberg, der erkender, han stadig har rigtig meget at lære før han er færdigudviklet som fodboldspiller.

- Jeg skal hæve mit bundniveau, være mere stabil og forbedre min teknik, fastslår Kasper Dolberg, Danmarks nye store håb på den store, internationale fodboldscene.

Se også: Kærester og koner blev væk fra fodboldshow

  Se også: Ajax-chefen ville beholde Dolberg: Derfor gik det ikke

Se også: Hareides hovedbrud: Skadede angribere afgør taktikken

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen