Ronaldo afværger Portugal-fiasko og sikrer gruppefinale

Portugal er med 2-0-sejren over Andorra klar til en kamp mod Schweiz om en direkte plads ved VM-slutrunden

Cristiano Ronaldo blev matchvinder med sit mål til 1-0 over lille Andorra. Foto: AP/Paulo Duarte
Cristiano Ronaldo blev matchvinder med sit mål til 1-0 over lille Andorra. Foto: AP/Paulo Duarte

07. okt 20:45 Andorra - Portugal

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Estadi Nacional, Andorra Dommer: Miroslav Zelinka
Andorra
0
2
Slut
Portugal

Portugal og Schweiz skal på tirsdag mødes i en direkte duel om en plads ved VM i fodbold næste sommer.

Det blev en kendsgerning, da begge nationer sejrede i næstsidste spillerunde af VM-kvalifikationen lørdag.

Schweiz slog på hjemmebane Ungarn med 5-2, mens Portugal med noget større besvær sejrede 2-0 over Andorra, blandt andet på en scoring af Cristiano Ronaldo.

Inden den afgørende kamp tirsdag har Schweiz tre point ned til Portugal, men på grund af bedst målscore kan Portugal med en sejr glide forbi Schweiz og tage førstepladsen og den direkte VM-billet.

Schweiz kan tage billetten med mindst uafgjort.

Gruppens nummer to skal ud i en playoffkamp om en billet til Rusland.

Schweiz grundlagde sin sejr over Ungarn med to mål i de første 20 minutter, og i en time så det ud til, at sejren kunne sikre førstepladsen.

Samtidig havde Portugal nemlig overraskende svært ved at nedkæmpe lilleputnationen Andorra, der holdt stand i første halvleg.

Superstjernen Cristiano Ronaldo fik lov til at hvile på bænken i første halvleg, men på baggrund af pausestillingen 0-0, så Portugals landstræner, Fernando Santos, ingen anden udvej end at sende Real Madrid-stjernen i aktion.

Det skulle vise sig at blive afgørende, da Ronaldo sørgede for det forløsende mål efter 63 minutter. Han scorede fra klos hold efter et indlæg fra venstre side.

Fem minutter før tid var Ronaldo med sine driblinger i venstre side arkitekten bag målet til 2-0, som André Silva satte ind ved stolpen.

Disse lande er klar til VM:

I alt 12 nationer klar til slutrunden, der får deltagelse af i alt 32 landshold.

Mexico
Iran
Japan
Brasilien
Rusland (vært)
Belgien
Sydkorea
Saudi-Arabien
Tyskland
England
Spanien*
Nigeria

Se også: Perlemål holder Frankrig på solid VM-kurs

Se også: Arsenal-angriber skaffer VM-billet til Nigeria

Se også: 8-0 sender Sverige tæt på playoff og Holland nær VM-exit

Se også: Belgisk sejr i Bosnien hjælper Danmark i toerregnskab

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen