Schmeichel skyder med skarpt mod Morten Olsen

Peter Schmeichel er stadig skuffet over, at Danmark ikke skal med til EM, og han mener, at en alt for stejl tilgang til spillet fra Morten Olsen bærer en stor del af skylden

Schmeichel mener, at Morten Olsen stod alt for stejlt på samme system. Her ses den tidligere målmand, da han i juni blev præsenteret som nyt ansigt hos Tipico.
1/2
Næste »

24 nationer skal dyste om EM-trofæet, når det går løs i Frankrig om lidt under 100 dage. 24 nationer, der er med til at skrive historie i EM-sammenhæng. Aldrig før har så mange lande deltaget ved en slutrunde.

Det danske landshold er som bekendt ikke en af de 24 nationer. Først kiksede de rød-hvide den direkte kvalifikation i gruppespillet, og derefter sparkede Zlatan Ibrahimovic Danmark helt ud i EM-mørket. Derfor bliver det en sommer, hvor vi ikke kan glæde os til at følge et dansk landshold på Europas største scene.

Pillen er blevet slugt, men den har stadig en voldsom bitter eftersmag hos mange fodboldelskere. Det gælder blandt andre Peter Schmeichel. Det danske fodboldikon skal med til EM som ambassadør for Carlsberg, og det piner ham, at Danmark ikke er med.

- Det er irriterende, og jeg bliver endnu mere irriteret, når slutrunden starter, for jeg mener oprindelig talt, vi skulle have været med. Jeg kan ikke finde nogen undskyldning for, at vi ikke kvalificerede os. Vi er gode nok, vi har spillerne til det, og der er 24 hold i Europa, der har kvalificeret sig, siger Peter Schmeichel til tipsbladet.dk.

Se også: Værsgo Åge: Drop Bendtner - her er din startopstilling

FODBOLD DBU præsenterer ny landstræner Landsholdsfodbold - 1. mar. 2016 Hvem skal på landsholdet? Her er Danmarks 100 bedste spillere

Danmark sluttede bag Portugal og Albanien i gruppespillet, og Peter Schmeichel mener, at Morten Olsen, der nu er blevet afløst af Åge Hareide som landstræner, bærer en meget stor del af ansvaret for, at EM glippede

- Der er ikke nogen tvivl om, at Morten ville spille på én bestemt måde, men så skal du også have spillerne til det, og det føler jeg ikke, at der var. Det var især set i lyset af, at mange spillere var inde og ude af form og slet ikke spillede på klubholdet. Det er et problem, vi har set før med dansk fodbold, men det har aldrig været så tydeligt, som det er nu, lyder det fra den tidligere landsholdsmålmand, der stikker lidt mere til Morten Olsen:

- Jeg føler ikke, at man kan vælge én måde at spille på, når man har så begrænset en pulje af spillere at tage fra. Der må man altså mere indrette sig efter de spillere, der er. Det læser jeg klart og tydeligt, at Åge (Hareide, red.) også siger. Det glæder mig rigtig meget, at det bliver sådan, og det har altid været sådan med det danske landshold.

- Jeg tror, at Morten af og til kunne være en lille smule stejl med sin måde at spille fodbold på, og det er også fint, hvis du har alle de samme spillere til rådighed hver eneste gang, men det har man meget, meget sjældent på det danske landshold.

DBU præsenterede Hareide som ny landstræner i december. (Foto: Philip Davali) DBU præsenterede Hareide som ny landstræner i december. (Foto: Philip Davali)  

Morten Olsen gav i løbet af sine mange år som landstræner debut til en bred flok af spillere, men for manges vedkommende nåede de aldrig at blive en fast del af landsholdstruppen. Peter Schmeichel håber, at der i fremtiden bliver knap så stor udskiftning blandt de spillere, der skal iføre sig rødt og hvidt.

- Man må se på, hvad kriteriet skal være for at spille på landsholdet. Der er nogle landstrænere fra andre lande, der har været ude og sige, at hvis en spiller ikke får spilletid på klubholdet, så kan han ikke komme på landsholdet. Nogle gange har vi set, at det har været ok at have en spiller med, der ikke har spillet, men vi har også set, at de selvsamme spillere overhovedet ikke kan sætte en fod rigtigt i andre kampe, siger Peter Schmeichel og tilføjer:

Åge Hareide udtager sin første trup som dansk landstræner på onsdag. Det sker med henblik på venskabskampen mod Island senere på måneden.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen