Stjernespækket nation i akut VM-fare: Træner fyret efter giga-fiasko

Efter 1-1 mod Finland hænger Kroatiens VM-deltagelse i en tynd snor, og det har kostet Ante Cacic jobbet

Island og Kroatien er i åben kamp om førstepladsen i VM-kvalifikationsgruppen. (Foto: AP)
Island og Kroatien er i åben kamp om førstepladsen i VM-kvalifikationsgruppen. (Foto: AP)

06. okt 20:45 Kroatien - Finland

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Stadion HNK Rijeka, Kroatien Dommer: Daniel Stefanski
Kroatien
1
1
Slut
Finland

Fredag led Kroatiens VM-drømme et knæk, da holdet kun fik 1-1 mod Finland, og det kostede lørdag landstræner Ante Cacic jobbet.

I stedet er Zlatko Dalic blevet ansat til at føre holdet gennem den afgørende udekamp mod Ukraine mandag.

- HNS (Det Kroatiske Fodboldforbund, red.) nåede frem til en enstemmig afgørelse om at afslutte samarbejdet med Cacic, siger forbundets præsident, Davor Suker, ifølge Reuters.

Cacic har været på kant med flere spillere siden tiltrædelsen i 2015, ligesom han også har været upopulær blandt fansene.

Kroatien førte 1-0 over Finland indtil overtiden, hvor finnerne udlignede. Havde Kroatien vundet kampen, ville man have ført gruppen på en bedre målscore end Island, og man havde haft VM-skæbnen i egne hænder inden turen til Ukraine.

Luka Modric og Kroatien risikerer at misse VM efter 1-1-kampem mod Finland. (Foto: AP)
Luka Modric og Kroatien risikerer at misse VM efter 1-1-kampem mod Finland. (Foto: AP)

En katastrofe
Efter blamagen mod Finland var Kroatiens helt store stjerne, Luka Modric, rystet over udfaldet. Et resultat, der altså sender ham og holdkammeraterne ud på en vanskelig rute i forhold til at nå frem til VM.

- Indtil vores kamp mod Island var alt fint, og lige pludselig går det virkelig dårligt. Det er sandheden. Situationen er en katastrofe, men vi har stadig chancen for at gå videre, siger Modric ifølge goal.com.

Han og holdkammeraterne må altså nu sande, at Island kan tage den direkte VM-billet med en hjemmesejr over bundproppen Kosovo, mens Kroatien skal have mindst uafgjort mod Ukraine for blot at kunne håbe på playoffkampe om en VM-billet.

Fejler Island mod Kosovo, kan kroaterne med en sejr i Ukraine snuppe førstepladsen.

50-årige Zlatko Dalic har senest stået i spidsen for Al-Ain i De Forenede Arabiske Emirater. Hvorvidt kan kun får den ene kamp i spidsen for Kroatien, vides ikke.

- Trænere lever på deres resultater, og vi må se, hvad der sker. Jeg er sikker på, at vi kan få et godt resultat i Ukraine, lyder det fra Davor Suker.

Se også: Island smadrer Tyrkiet og nærmer sig VM

Landsholdsfodbold - 6. okt. 2017 - kl. 16:43 Derfor hepper Hareide på Norge

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen