Tak for ingenting, Armenien: Fik lammetæv på hjemmebanen

Armenien var fysisk men ikke mentalt til stede i aftenens første kamp i gruppe E. Polen afgjorde kampen efter 20 minutter

Lewandowski jubler over en af sine tre scoringer. Foto: AP
Lewandowski jubler over en af sine tre scoringer. Foto: AP

Det danske landshold og resten af Danmarks befolkning gik med en lille drøm. En drøm om en hjemmesejr til Armenien over klassen duks Polen.

Det tog dog kun Polen to minutter at få de danske drømme ned på jorden igen. Dermed ser det mere end svært ud for Eriksen, Schmeichel og co. at nå 1. pladsen, som giver direkte adgang til VM i Rusland i 2018.

Gæsterne vandt kampen 1-6.

Man begyndte ellers at tro på miraklet efter knap 40 minutter, da manden med det obskure efternavn Hambardzumyan reducerede til 1-3 med hovedet efter et hjørnespark.

Inden da skulle Bayern Münchens store stjerne Robert Lewandowski kun bruge 20 minutter på at score to mål. Det første skruede han flot op i hjørnet på et direkte frispark.

Derefter udspillede der sig et absurd scenarie i Armeniens hovedstad Yerevan.

Dårlig kommunikation imellem hjemmeholdets Grigor Meliksetyan og Taron Voskanyan gjorde, at førstnævnte samlede en tilbagelægning op. Det resulterede i et indirekte frispark nær det lille felt, som blev trillet videre til Lewandowski. På trods af at der stod op imod 10 spillere på baglinjen, havnede bolden i netmaskerne.

På det tidspunkt var der kun spillet 20 minutter, og gæsterne førte allerede 3-0, da Grosicki havde bragt dem foran på en flot omstilling efter kun to minutter.

Troen på et Armenien comeback forsvandt dog hurtigt, da Lewandowski, Blaszczykowski og Wolski scorede et enkelt i anden halvleg.

Da først dommer Matej Jug fløjtede kampen i gang, brændte lyset stille og roligt ud for Danmarks chancer for den vitale 1. plads.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen