To år efter bideskandale: Nu får Suárez comeback

Barcelona-spilleren Luis Suarez får comeback for Uruguay i VM-kvalifikationskampen mod Brasilien

TV: Luis Suárez har ikke kun bidt Chiellini - her bider han Chelsea-spiller
1/2
Næste »

Næsten to år er gået, siden Uruguays stjernespiller Luis Suarez bed italieneren Giorgio Chiellini i en kamp under VM i sommeren 2014.

Forseelsen kostede Suarez en karantænedom på fire måneder, men først natten til lørdag dansk tid får Suarez comeback på landsholdet.

Det sker i VM-kvalifikationskampen på udebane mod Brasilien, der tæller Suarez' holdkammerat fra Barcelona Neymar.

Og Uruguay kan vente den samme Suarez tilbage.

- Jeg vil fortsat have den samme holdning. Jeg kommer fortsat til at løbe, presse og diskutere, for ingen kan ændre måden, jeg spiller på.

- Men jeg skal moderere og være mere intelligent, som jeg også er i Barcelona. Jeg prøver at udnytte situationerne, som livet sætter mig i, siger Suarez.

Spain Soccer Champions League Spansk fodbold - 17. jan. 2016 Barcelona ville købe i City: Vi ønskede slet ikke Suárez

Luis Suárez bed Giorgio Chiellini ved VM 2014, men i nat får han comeback for landsholdet efter udstået straf (Foto: AP) Luis Suárez bed Giorgio Chiellini ved VM 2014, men i nat får han comeback for landsholdet efter udstået straf (Foto: AP)  

Uruguay har allerede spillet fire kampe i VM-kvalifikationsturneringen, og uden Suarez har holdet hentet tre sejre og et nederlag.

Det rækker til en andenplads ud af de ti nationer, hvoraf fire kvalificerer sig direkte til VM i Rusland i 2018.

Men stillingen er tæt, og Brasilien, der har syv point på femtepladsen, kan overtage andenpladsen fra Uruguay i tilfælde af sejr.

Som om det ikke var rigeligt at spille om, har Suarez og Neymar sat en burger på højkant, fortæller uruguayaneren.

Britain Soccer Champions League Spansk fodbold - 8. jul. 2015 Nu optræder Luis Suárez som vampyr - i børnebog

Av, mine tæner (Foto: AP) Av, mine tæner (Foto: AP)  

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen