Tøffe og co. kanøfler super-stjerner: Kraftedeme hårdt!

Danmark kom flyvende fra start i indendørsturnering for forhenværende fodboldstjerner

Se alle Danmarks mål fra 6-4-sejren over Portugal

Indendørsturneringen Star Sixes løber i øjeblikket af stablen i arenaen O2 i London, hvor nogle af fortidens helt store fodboldspillere folder sig ud.

Vel at mærke med lidt ekstra kilo at flytte rundt på.

Danmark er blandt de 12 deltagende nationer, og anfører Stig Tøfting og resten af holdet må siges at have fået en fremragende start torsdag aften med en 6-4 sejr over Portugal, der ellers er regnet som en af favoritterne til at gå hele vejen.

Junker med hattrick
Stjerner som Deco, Fernando Couto og Raul Meireles kunne ikke dæmme op for danskerne - specielt ikke den tidligere landsholdsangriber Mads Junker, der brillerede med et hattrick.

Junker: Sjovt at slå Deco:

Mads Junker glædede sig over at slå de portugisiske stjerner

Udover Mads Junker stod Chris Sørensen for to mål, mens Martin Jørgensen bidrog med en enkelt pind.

Her tackler 'Tøffe' igennem:

Det danske hold tæller desuden profiler som John Sivebæk, Per Krøldrup og Daniel Jensen og ikke mindst Ekstra Bladets fodbold-ekspert, Stig Tøfting, der er anfører for det danske hold. Målet vogtes af den tidligere Superliga-keeper Jan Hoffmann.

Tøffe led i varmen
Det er efterhånden nogle år siden, Stig Tøfting stoppede karrieren, og han lægger ikke skjul på, at gårsdagens kamp tærede på kræfterne.

- Det var kraftedeme hårdt. Det var varmt derinde, og så er der jo nogle af os, der ikke er helt unge mere. Det var godt, at vi havde nogle unge mennesker med, der kunne levere varen, siger han med henvisning til Mads Junker og Chris Sørensen.

Tøfting leverede blandt andet en hård tackling på en portugiser midt i kampen.

- Vi fik oplyst, inden vi startede, at man ikke måtte tackle. Men så fik vi at vide en halv time før kampstart, at det var almindelige fodboldregler. Det var vi nogle, der glædede os over. Det er også den rigtige løsning, hvis man vil have intensitet ind i det, siger han og nedtoner sine egne chancer for at få scoret i turneringen.

- Så skal jeg da have indstillet sigtekornet. Jeg tror, jeg var ved at slå to tilskuere ihjel frem for at ramme målet, men det kan kun blive bedre.

Deco: her var Danmark bedst:

Deco indrømmer, at Danmark var bedre end Portugal

Danmark spiller næste kamp fredag aften klokken 21.00 dansk tid mod Tyskland, der slog Frankrig i første kamp.

Her kan de blandt andet se frem til et møde med den tidligere Bayern München- og Chelsea-spiller Michael Ballack.

Se også: Top 50: Her er verdens mest værdifulde sportshold

Se også: Brøndby i fuld kontrol: Fredag kan de trække Milan

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Sport og Spil Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

Den tidligere Barcelona-anfører Carles Puyol kom mildt sagt for sent over for Phil Neville

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen