Kan du mærke varmen, Niels Frederiksen?

U21-landsholdet forsøger at lægge den uheldsplagede start på EM bag sig

En grimasse, der kan passe. Foto: Lars Poulsen
En grimasse, der kan passe. Foto: Lars Poulsen

KRAKOW (Ekstra Bladet): Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt.

Murphys første lov har sat tonen for U21-landsholdets første uge ved EM i Polen.

Måske var det derfor, at U21-drengenes landstræner Niels Frederiksen ved mandagens træning kastede sig ud i en mystisk dans på sidelinjen.

En rituel dans for at skræmme de onde ånder væk. Foto: Lars Poulsen
En rituel dans for at skræmme de onde ånder væk. Foto: Lars Poulsen
 

Først stoppede de tog, der skulle fragte U21-drengene fra Jylland mod hovedstaden, og flere spillere måtte tilbagelægge lange distancer i taxi for nå frem til flyafgang

Desperationen viste sig dog ubegrundet, da flyet mod Krakow endte med at blive forsinket mere end en time i afgang.

Men da de rød-hvide knægte så var på plads i udkanten af den polske storby, så kom næste gok i nødden.

Først blev keeper Jeppe Højbjerg ramt af et maveonde og måtte opgive at træne torsdag.

Det er ikke til at holde ud. Foto: Lars Poulsen
Det er ikke til at holde ud. Foto: Lars Poulsen

Om aftenen tog ulykkerne fart, da AaB-backen Jakob Blåbjerg også blev ramt af sygdommen og kastede op frem for at sove. Og samtidig blev FC Midtjyllands Rasmus Nissen næste offer for sygdommen.

Lørdag morgen måtte DBU derfor i samråd med holdlægen iværksætte en nødplan for at hindre sygdommen i at sprede sig. Spillerne blev i hast tildelt enkeltværelser for at inddæmme sygdommen.

Det virkede efter hensigten, men alligevel havde affæren lige det sidste twist, da Jakob Blåbjerg i sidste øjeblik måtte opgive at spille mod Italien. Jacob Rasmussen blev kastet ind i startopstillingen i kampen som Danmark tabte 2-0.

Eller så er det bare en god ide med noget solcreme til at beskytte sig mod den pludselige varme i Krakow. Foto: Lars Poulsen
Eller så er det bare en god ide med noget solcreme til at beskytte sig mod den pludselige varme i Krakow. Foto: Lars Poulsen
 

I dag var det så tilbage på træningsbanen... og set i lyset af uheldene hidtil, så var det nok meget smart, at træner-teamet valgte at beskytte sig mod den pludselige sommervarme med et tykt lag solcreme.

I morgen må vi så se om det gik efter planen - eller solskoldninger bliver næste problempunkt i U21-truppen.

Se også: Virus plager danskerne: Kunne ikke spurte ti meter

Se også: Supertalent hånet af fans og mobbet af klubben

Se også: Se karaktererne her: Brøndby-profil var bedst i dansk skuffelse

Se også: Danmark knækket af konge-scoring

Se også: U21-stjerner kan ende i giga-handler: Her er de hotteste danskere

Se også: U21-keepere i kaos før EM: Brugte 5000 kr. på taxi

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen