Virus plager danskerne: Kunne ikke spurte ti meter

Den danske drøm om en ny semifinale har det svært efter nederlaget til Italiens giganter

Jakob Blåbjerg (tv) var udset til at starte mod Italien, men måtte opgive. Foto: Lars Poulsen
Jakob Blåbjerg (tv) var udset til at starte mod Italien, men måtte opgive. Foto: Lars Poulsen

KRAKOW (Ekstra Bladet): Danmarks U21-drenge brugte halvandet år på at kvalificere sig til EM, men efter bare én kamp ser drømmen om at matche semifinalen fra 2015 ud til at være utopi.

En flok italienere anført af Federico Bernardeshi, der spillede EM sidste år, og AC Milans voldsomme målmands-talent Gianluigi Donnarumma, blev sjældent udfordret af danskerne, der selv manglede de bedste fra årgangen.

Landstræner Niels Frederiksens overvejelser før kampen blev ikke lettet af, at Rosenborg-forsvareren Jacob Rasmussen i hast måtte monteres i startopstillingen, da den virus, der har plaget den danske trup, atter viste sig.

AaB-forsvareren Jakob Blåbjerg måtte opgive at gennemføre opvarmningen, og landstræneren måtte kort før kampstart ændre.

- Vi håbede på, at jeg kunne blive klar, men under opvarmningen kunne jeg mærke, at jeg ikke havde energi til at spille 90 minutter på højeste niveau, forklarede AaB-forsvareren efter slutfløjtet.

- Det havde ikke været ansvarligt over for holdkammeraterne at sige, at jeg tager den på 80 procent i dag, når der sidder nogle der ude og tripper for at komme ind. Det var en hård beslutning, sagde Blåbjerg.

- Jeg kunne ikke lave en ti meter sprint uden at det begyndte at syre til, forklarede Jakob Blåbjerg, der derfor måtte erkende, at han efter virus-angrebet ikke havde fået spist nok til at kompensere for alt det, der var røget ud den forkerte vej.

- Jeg ved ikke om det har været mig der har været hårdest ramt. Jeg ved bare, at jeg havde en hård nat, hvor jeg kastede op en del gange. Jeg havde det ikke godt, sagde Blåbjerg og afviste at virus-udbruddet havde påvirket optakten til kampen.

- DBU håndterede det som de nu gjorde og gav os separate værelser, så det har ikke rigtig været noget vi har snakket om. Vi er omstillingsparate, bedyrede AaB'eren,

Jeppe Højjbjerg var den første dansker, der blev ramt af virussen.

Hans udbrud var af noget anderledes karakter: 'Det var i hvert fald ikke opkast,' som han formulerede det over for Ekstra Bladet i aftes.

Jeppe Højbjerg var dog kommet sig fuldt over virussen og leverede flere flotte redninger mod italienerne.

Se også: Danmark knækket af konge-scoring

Se også: Dansk landstræner fik nok af spekulationer: 'Giv mig den mikrofon'

Se også: DBU nedtoner virus-panik: Sådan er status for U21-landsholdet

Se også: U21-stjerner kan ende i giga-handler: Her er de hotteste danskere

Se også: UEFA hjælper med danske navne: Hvem er Hoy-bee-air og Doo-lun?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen