VM-gys: Sådan stiller Danmark op

Landstræner Åge Hareide giver genvalg til ti spillere i startopstillingen i den vigtige udekamp i Montenegro

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

05. okt 20:45 Montenegro - Danmark

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Podgorica City Stadium, Montenegro Dommer: Bjorn Kuipers
Montenegro
0
1
Slut
Danmark

Formstærke Nicklas Bendtner må tage plads på udskiftningsbænken, når det danske fodboldlandshold torsdag aften møder Montenegro på udebane i VM-kvalifikationen.

Landstræner Åge Hareide har givet genvalg til 10 af de 11 spillere, der i sidste måned startede på banen i kampene mod Polen og Armenien.

Eneste nye i startopstillingen er Yussuf Poulsen, der glider ind på holdet i stedet for skadede Nicolai Jørgensen.

Det betyder, at Kasper Schmeichel vogter målet bag en forsvarskæde med Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Bjelland og Jens Stryger Larsen.

På midtbanen bliver William Kvist den mest defensive med Thomas Delaney foran sig, mens Christian Eriksen får sin sædvanlige rolle som kreatør.

I den forreste kæde er Andreas Cornelius placeret som midterangriber med Yussuf Poulsen og Pione Sisto på siderne.

Sådan starter Danmark mod Montenegro (4-3-3):

Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Jens Stryger Larsen - William Kvist, Christian Eriksen, Thomas Delaney - Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius, Pione Sisto.

Her er Montenegros startformation (4-2-3-1):

Danijel Petkovic - Adam Marusic, Stefan Savic, Marko Simic, Zarko Tomasevic - Nikola Vukcevic, Mirko Ivanic - Marko Jankovic, Stevan Jovetic, Marko Vesovic - Stefan Mugosa.

Kampen begynder klokken 20.45.

Se også: Før Danmarks skæbnekamp: Troen på os selv vokser

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen