SMS Tip

Walcott gav England revanche

Unge Theo Walcott spillede hovedrollen med et hattrick, da England fik revanche mod Kroatien, der sidste år sendte briterne ud i EM-mørket

22:49 - 10. sep. 2008 | Hans-Henrik Hare

null

Theo Walcott omfavnes af Rio Ferdinand efter sit første af tre mål mod Kroatien. (Foto: AP)

 

Det gør stadig ondt på de fleste engelske fodboldfans, når man omtaler Kroatien, Wembley og EM-kvalifikationen i samme sætning.

Sidste efterår vandt kroaterne 3-2 i den afgørende kamp om en billet til EM-slutrunden over England - og sendte briterne ud i mørket, mens de selv tog til Østrig og Schweiz.

Den plet skulle vaskes væk onsdag aften, da Fabio Capellos tropper gæstede Maksimir Stadion i Zagreb. Og missionen lykkedes til fulde for England, der vandt 4-1.

Kroatien fik sendt Robert Kovac sendt ud efter 53 minutter, hvor Theo Walcott allerede havde bragt England på 1-0. Han gjorde det kort efter til 2-0, mens Wayne Rooney øgede til 3-0.

At Mario Mandzukic fik reduceret 12 minutter før tid kunne ikke ændre en komplet kroatisk nedtur. For kort efter lukkede unge Walcott festen med sit tredje mål.

England har med sejren fortsat maksimum point efter 2-0 over Andorra lørdag.

Annonce

  • Seneste i Fodbold
Ingen artikler

Annonce

  • VM Gruppeboks
Ingen artikler

Annonce

  • Kampe i dag

Ingen kampe igang

Kommende kampe:

Dato Kamp

Img