Forsiden lige nu: Danske piger fanget på seriemorders kamera
.tv lige nu: Han redder de unge fra stofferne
Jon Dahls berømte inderside bankede bolden i egne netmasker med boykotten af pressen. Det mener Ekstra Bladet
13:50 - 12. sep. 2008 | Allan Pedersen

Jon Dahls berømte inderside scorede i den forkerte ende af banen. (Foto: AP)
| # | Klub | K | S | Point |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Cameroun | 0 | 0-0 | 0 |
| 1 | Danmark | 0 | 0-0 | 0 |
| 1 | Japan | 0 | 0-0 | 0 |
| 1 | Holland | 0 | 0-0 | 0 |
Se alle VM grupperne her
JON DAHL Tomasson har scoret et hav af vigtige mål for landsholdet
gennem årene. Mange af dem er sat ind med indersiden af foden.
Nu kan landsholdets anfører så tilføje et trist selvmål, fordi han for en
stund glemte at bruge indersiden af hovedet.
Derfor er det, der burde har været en stor jubelstund for dansk fodbold –
nemlig den flotte sejr over Portugal – endt som et antiklimaks, hvor fokus
er flyttet væk fra den storslåede afslutning på José Alvalade Stadion i
Lissabon. JEG KENDER Jon som en person, der normalt tænker sig
grundigt om og gør de rigtige ting. Det er en af årsagerne til, at han har
fået fantastisk meget ud af sin karriere, der har bragt ham rundt i fem af
Europas største fodboldlande.
Og derfor er han tæt på at snuppe rekorden som Danmarks mest scorende spiller
gennem tiderne i nationaltrøjen.
Netop kendskabet til den velovervejede Jon gør, at jeg er meget overrasket
over, at anføreren lod sig styre af mangel på fornuft og dikterede
presseboykot i det ellers jubelglade danske omklædningsrum efter triumfen.
Selvfølgelig ikke uden opbakning fra andre, men til stor overraskelse for
mange af spillerne i truppen, der hverken fik stemme- eller taleret. DET
ER IKKE en handling, der tjener Jon til ære. Tværtimod. Jeg synes, at
landsholdets mest rutinerede spillere med ham i spidsen har spoleret alle
tiders mulighed for at sætte gang i en ny æra. Og jeg synes, at de påtog sig
et ansvar, der gjorde en masse spillere i truppen til gidsler.
Mon ikke eksempelvis Martin Bernburg gerne ville have fortalt om, hvordan det
var at komme på banen som debutant og være med til at vende 1-2 til 3-2 mod
en af verdens bedste fodboldnationer?
Samtidig mener jeg, at de med beslutningen blæser højt og flot på de fans, der
har været gennem så mange lidelser i de seneste år – og som nu endelig fik
en stor opmuntring. Men de skulle altså ikke høre glæden beskrevet fra
spillernes egen mund. LANDSHOLDET kunne have genvundet en masse
respekt onsdag aften, men gjorde det ikke.
En oplagt vindersag blev gjort til en tabersag, fordi forståelsen for, at
kritik – og også hård kritik – hører med til et job, der giver mulighed for
at blive tiljublet folkehelt, er alt for lille.
Anføreren bør derfor nu gå forrest i et hurtigt forsøg på at få lukket en
kedelig sag, så fokus nu kan rettes mod næste opgave – kampen mod Malta i
Parken 11. oktober.
Skal Reimar sige mere undskyld? 11:17, 22. mar
Brøndby-fans i aktion i aften 11:16, 22. mar
Riis kan miste stortalent 11:09, 22. mar
Så har Lise Rønnes baby fået et navn 11:08, 22. mar
Riskær-retsmøde afbrudt 11:03, 22. mar
10 gode råd når du er indlagt 11:01, 22. mar
Gunhild mistede sin datter pga lægefejl 11:01, 22. mar
Danske piger fanget på seriemorders kamera 10:21, 22. mar
18-årig faldt død om midt i SuperBrugsen 10:41, 22. mar
Kira: Sex-hungrende journalist på afveje 08:30, 22. mar
Linses kjole viser masser af bryst 16:53, 21. mar
TV: Beckham i bad og seng med James 10:25, 22. mar
Piotr: Andenplads giver kun problemer 08:40, 22. mar
Doherty arresteret på grund af dødsnarko 10:03, 22. mar
![]()
![]()
![]()