SMS Tip

Vejret i dag:
-4°

Hiddink dropper VM-job

Den hollandske succestræner siger nej til at stå i spidsen for Elfenbenskysten under VM i Sydafrika

09:39 - 13. mar. 2010 | Peter Elsnab

Guus Hiddink overtog i fjor i en kort periode jobbet som Chelsea-manager efter Luiz Felipe Scolaris fyring, men vendte tilbage til jobbet som russisk landstræner. (foto: Getty Images)

 

Egentlig var det bare et spørgsmål om, han kunne blive fri før tid af sin kontrakt med Rusland, men nu har Guus Hiddink helt meldt fra til jobbet som landstræner for Elfenbenskysten i to måneder op til og under VM-slutrunden i Sydafrika.

Det skriver den hollandske succestræner ifølge nyhedsbureauet AP selv i en avisklumme i dag og begrunder det med, at hans job som chef for Didier Drogba og co. ville kunne påvirke hans fremtidige job som tyrkisk landstræner.

Hiddink overtager jobbet som tyrkisk landstræner i juli, når hans kontrakt med det russiske fodboldforbund udløber, og Tyrkiet spiller venskabslandskampe mod Irland, Tjekkiet og USA i slutningen af maj.

- Hvis jeg havde skrevet under med Elfenbenskysten, ville jeg være gået glip af de tre kampe, og det ønsker jeg helt ærligt ikke, skriver han i De Telegraaf.

Philippe Trousier er nu blandt favoritterne til at skulle stå i spidsen for Elfenbenskysten under VM.

Annonce

  • Følg emner nævnt i artiklen og få Facebook-opdateringer
Drogba
  • Seneste i Fodbold
Ingen artikler

Annonce

  • VM Gruppeboks
Ingen artikler

Annonce

  • Nationen VM-eksperter

Kommende kampe:

Dato Kamp

Img