SMS Tip

Vejret i dag:
-8°

TV: Her ryger Beckhams VM

Stjernen i tårer: Han er knust, siger talsmand. Se situationen, der koster Beckham VM

09:31 - 15. mar. 2010 | Søren Lauridsen

null

Situationen, hvor Beckham pludselig signalerer udskiftning. (foto fra fodbold.nu)

null

David Beckham er knust over den alvorlige skade. (Foto: AP)

 

Med 88 dage til VM og en skade, der kræver mindst tre måneders pause, er det udelukket, at David Beckham kommer med til sin fjerde VM-slutrunde.

Så kontant er meldingen fra den finske kirurg, der allerede i dag skal se på David Beckhams skade.

- Der vil gå tre måneder, før han kan begynde at sparke og spille fodbold. Og der går en måned mere, før han kan yde sit maksimale. Så det vil tage tre-fire måneder, før han kan spille, siger den finske ortopædkirurg Sakari Orava til nyhedsbureauet Reuters.

Det 34-årige ikon var på kurs mod en plads i den engelske VM-trup, men drømmen sprængtes bogstaveligt talt i går, da Beckham i en tilsyneladende ufarlig situation pludselig signalerede udskiftning.

Se situationen øverst i artiklen - cirka 3.30 inde i klippet

- Den er sprængt, den er sprængt, sagde Beckham om akillessenen til Milan-bænken og fik hurtigt tårer i øjnene.

Ifølge Milans træner Leonardo kunne Beckham mærke senen kravle op i benet - et sikkert tegn på, at den er sprængt.

Han er knust over skaden, siger Beckhams talsmand til The Sun.

Har opereret stjerner
Den 34-årige stjernespiller, som er udlånt til Milan af Los Angeles Galaxy - primært for at sikre ham en plads på det engelske landshold til VM i Sydafrika - mister nu slutrunden, der starter den 11. juni.

Allerede i dag flyver Beckham til Finland, hvor han opererets af Sakari Orava. Den tidligere bokser har haft sportsstjerner som Haile Gebrselassie og Merlene Ottey og fodboldspillere som Didier Deschamps og Barcelona-træner Josep Guardiola under behandling.

Annonce

  • Seneste i Fodbold
Ingen artikler

Annonce

  • VM Gruppeboks
Ingen artikler

Annonce

  • Kampe i dag

Ingen kampe igang

  • Nationen VM-eksperter

Kommende kampe:

Dato Kamp

Img