Forsiden lige nu: LIVE: United-Liverpool
.tv lige nu: Celina gir' dig weekend vejret
Hvem er størst? Messi eller Maradona? Mangler Messi stadig at bevise sit værd ved en VM-runde? Her er ti spillere der har gjort en forskel ved VM
12:05 - 22. mar. 2010 | Henrik Flødstrup

Maradona løfter VM-trofæet i 1986. Er Messi allerede nu en større spiller end Maradona?. (Polfoto)
Hvem er størst
Hvad er størst: VM eller Champions League? Kan de to turneringer overhovedet sammenlignes?
I Champions League har den lille argentinske troldmand Lionel Messi allerede vist sit værd, og som han spiller lige nu er det svært at se hvem der skal stoppe Barcelona. Arsenals forsvar får i hvert fald sit at se til.
Og med den succes er det klart folk begynder at sammenligne Messi med den måske største fodboldspiller nogensinde, Maradona. Flere er endda begyndt at hævde, at Messi er større end sin landsmand.
Men flere mener, at Messi mangler at vise sine evner ved en VM-turnering. Han får chancen nu til sommer.
Den engelske avis The Times har lavet en meget kompetent liste over de største VM-spillere nogensinde, og der er ingen Massi på den liste. Men Maradona er selvfølgelig i top.
Her er listen:
1: Diego Maradona, Argentina
21 VM-kampe, 8 mål
Det er måske nok at tage kampen mellem Argentina og England den 22. juni
1986. Efter 51 minutter steg Maradona til vejrs og med lidt hjælp fra sin
venstre hånd fik han bolden forbi Peter Shilton i det engelske mål.
'Guds hånd', og temperaturen mellem England og Argentina var lavere end under Falklandskrigen.
Men i det 54. minut startede Maradona så et sololøb på egen banehalvdel der bragte ham forbi Glenn Hoddle, Peter Reid, Kenny Sansom, Terry Butcher og Terry Fenwick. Og til sidst sendte han bolden om bag Shilton. Et mål der af mange er betragtet som det bedste VM-mål nogensinde.
Det mest usportslige og det bedste mål indenfor fem minutter af den samme spiller.
Argentina vandt VM i 1986 og blev toer i 1990, Ikke mindst på grund af Maradona.
VM i USA i 1994, blev starten på enden. Maradona blev sendt hjem efter at være testet positiv, og stoffer og overvægt forfulgte ham resten af karrieren.
2: Pelé, Brasilien
14 VM-kampe, 12 mål
Af mange betragtet som den største spiller nogensinde - også i VM-regi.
Debuterede på det brasilianske landshold da han var 16 år gammel.
Han var 17 år da han kom med til sit første VM i 1958. Her scorede han to mål i finalen mod Sverige.
Var med til fire VM hvor Brasilien vandt de tre.
3: Franz Beckenbauer, Vesttyskland
18 VM-kampe, 5 mål
'Der Kaiser' spillede pladsen som libero med stor arrogance men også masser
af kløgt. I 1966 nåede tyskerne finalen og i 1970 semifinalen.
Men i 1974 førte Beckenbauer sit land frem til guld på hjemmebane, mod de flyvende hollændere der netop havde opfundet totalfodbold.
12 senere var kejseren tilbage, denne gang som træner. Efter nederlag 3-2 til Argentina i 86 blev det til tysk guld igen i 90 med 1-0 over samme argentinere.
4: Giuseppe Meazza, Italien
9 VM-kampe, 3 mål
Sladderpressen ville have elsket ham i dag. Maezza elskede champagne og
kvinder, og kunne finde på at sove på et bordel dagen før en kamp.
Men italienerne mener han er den bedste spiller de nogensinde har haft, og de to VM-triumfer i 1934 og 1938 har han sin store andel i.
Han spillede også for AC Milan og Inter Milan. Derfor hedder stadion Giuseppe Meazza når Inter spiller. San Siro når Milan spiller.
5: Gerd Müller, Vesttyskland
13 VM-kampe, 14 mål
Han vil aldrig blive kendt for sine driblinger, hurtige ryk op langs linjen
eller fantastiske afleveringer. Men i modstanderens målfelt var han
dødsensfarlig.
68 mål i 62 landskampe! Topscorer i EM som Vesttyskland vandt og han afgjorde VM-finalen to år senere mod Holland med sit mål til 2-1.
6: Garrincha, Brasilien
12 VM-kampe, 5 mål
Blev født med en deform rygrad som gjorde, at hans højre ben bøjede indad,
hans venstre var seks cm kortere og bøjede udad. Men han kunne drible, og
fik hurtigt tilnavnet 'Little Bird'.
Flere synes han var lige så god som Pelé i 1958 og måske mere vigtig for holdet. I 1966 måtte han trække sig med en skade og Brasilien røg ud. Fuglen havde fløjet for sidste gang.
7: Johan Cruyff, Holland
7 VM-kampe, 3 mål
Det kan godt være at Rinus Mitchels, den legendariske Ajax-træner, finpudsede
'Totalfodbold' til perfektion, men det var Johan Cruyff der fik det til at
leve.
Cruyff har masser af triumfer men i VM-sammenhæng var han kun med i 1974, hvor Holland tabte finalen til Vesttyskland. Hollænderne havde ellers spillet det bedste fodbold og Cruyff blev selvfølgelig valgt som turneringens bedste spiller.
8: Ronaldo, Brasilien
19 VM-kampe, 15 mål
Da Ronaldo ikke stod på holdkortet før finalen i 1998 på Stade de France
mellem Frankrig og Brasilien blev stemningen hysterisk. Ti minutter før
finalen skulle i gang kom et nyt holdkort og der var Ronaldo på - men han
skulle aldrig have spillet.
Han havde haft kramper om natten og han og resten af holdet tabte finalen 3-0.
Men Ronaldo tog revanche i 2002 hvor Brasilien igen vandt VM.
I 2006 blev Ronaldo beskyldt for at være for tyk, men han formåede alligevel at score sit VM-mål nummer 15, som gav ham rekorden foran Gerd Müller.
9: Bobby Moore, England
14 VM-kampe, 0 mål
Alle husker finalen i 1966 for Geoff Hursts mål til 3-2. Var bolden over
stregen eller ikke. Men englænderne husker Bobby Moore der som anfører
løfter VM-trofæet efter sejren over Vesttyskland.
Den stærke West Ham-spiller blev i alder af 22 den yngste anfører for England. Han var ikke verdens bedste med en bold, men hans indstilling var forbilledlig. Hans tacklinger sad perfekt og ingen kunne som ham forudse spillet.
Pelé har sagt, at Bobby Moore var den bedste og mest fair forsvarsspiller han har mødt.
10: Ferenc Puskas, Ungarn/Spanien
3 VM-kamp, 4 mål for Ungarn. 3 VM-kampe, 0 mål for Spanien
Ungarn blev taget alvorligt efter de i 1952 havde vundet olympisk guld i
forbold, og i 53 blev det første land der slog England på Wembley. Endda med
6-3. Puskas scorede to.
Ved VM i 1954 i Schweiz var Ungarn pludselig favoritter og de gennembankede Sydkorea 9-0 og Vesttyskland 8-3 før Puskas mødte udgå med en skade. Ungarn klarede sig dog frem til finalen med to 4-2 sejre over Brasilien og Uruguay.
I finalen var Puskas med igen men Ungarn tabte overraskende 3-2 til Vesttyskland.
Puskas flygtede fra Ungarn og stillede i 1962 op for Spanien uden succes.
Hvem mangler?
Nogen vil mene at spillere som franske Zinedine Zidane og brasilianske Zico
mangler. Men der er sikkert andre. Skriv endelig i kommentarfeltet hvis der
er en spiller du mangler.
Syrisk general er dræbt af terrorgruppe 13:54, 11. feb
LIVE: United-Liverpool 13:38, 11. feb
Dansk hockey-talent slap med skrækken 13:32, 11. feb
Nuttetheds-advarsel: Siku bliver ambassadør 13:30, 11. feb
De tjener penge til studierne ved prostitution 13:28, 11. feb
Steen Jørgensen er blevet danselærer 13:22, 11. feb
Helvede venter Liverpool-stjerne 13:20, 11. feb
Vildt Twitter-rygte: Kim Jong-Un likvideret i Kina 11:26, 11. feb
Dansk mand dræbt i lavine-ulykke 11:44, 11. feb
Phuong sammenlignet med pornomodel 13:16, 11. feb
Wilbek om Landin: Ser bekymrende ud 10:16, 11. feb
Blachman-begejstring: Kram og kindkys 12:22, 11. feb
Spanien raser over fransk Nadal-hån 10:59, 11. feb
Sådan hilser Noma udeblevne gæster 18:22, 10. feb
![]()
![]()
![]()
| Dato | Kamp |
|---|