SMS Tip

Vejret i dag:
-7°

Poulsen: Vi skal blive bedre

Midtbanespilleren havde den eneste danske chance i fodboldlandsholdets 0-1-nederlag til Australien, og han forventer bedre spil de næste uger.

18:01 - 01. jun. 2010 | Ritzau /Sport

Christian Poulsen (midterst) mener, at hver enkelt på holdet må se på sig selv og finde ud af, hvordan indsatsen kan forbedres. (Foto: Lars Poulsen)

 

Christian Poulsen havde det klart bedste danske bud på et mål, da fodboldlandsholdet tirsdag tabte 0-1 til Australien i danskernes næstsidste VM-test før slutrunden i Sydafrika. Faktisk havde han det eneste danske forsøg.

Midtbanespilleren forventer derfor, at han og holdkammeraterne bliver langt bedre i de kommende uger.

- Det er klart, at det ikke var godt nok. Vi skal blive bedre til at skabe chancer, fra kanten skal vi blive bedre til at lave gode indlæg, og når vi har mulighederne, må vi bare slå til med det samme, siger Juventus-spilleren.

Svævende bold
Både landstræner Morten Olsen og en del af Christian Poulsens holdkammerater gav en del af skylden for nederlaget til den nye VM-bold, som ifølge spillerne svæver for meget og dermed er svær at styre. Men Christian Poulsen peger på, at danskerne må kigge på sig selv.

- Vi kan bestemt ikke stå her og give bolden skylden for det hele. Det er svært at stå her bagefter og sige noget positivt om den kamp, forklarer han.

På lørdag møder Danmark i holdets sidste VM-testkamp Sydafrika. Den 14. juni venter Holland så i den første VM-kamp.

Annonce

  • Følg emner nævnt i artiklen og få Facebook-opdateringer
Christian Poulsen
  • Seneste i Fodbold
Ingen artikler

Annonce

  • VM Gruppeboks
Ingen artikler

Annonce

  • Kampe i dag

Ingen kampe igang

  • Nationen VM-eksperter

Kommende kampe:

Dato Kamp

Img