Persondata politik

Engelsk skuffelse på Wembley

Frank Lampard reddede England fra historisk nederlag på Wembley

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Lørdag morgen kunne Roy Hodgson stå op til en samlet engelsk presse, der lovpriste 'Three Lions' efter 5-0 triumfen i Moldova.

Men mon ikke den tidligere FCK-træner overvejer at springe avislæsningen over, når han står op onsdag morgen?

For det lå bestemt ikke i de engelske overvejelser, at VM-kvalkampen mod Ukraine på Wembley skulle ende med et skuffende pointtab efter 1-1.

Tilmed skulle der et sent straffespark til, før nederlaget blev afværget. Her var fredagens store helt, Frank Lampard til gengæld usvigelig sikker.

Se også: Læs også: Se også: Grækenland nærmer sig førsteplads

Dermed slap Hodgson og Co. med skindet på næsen efter en kamp, hvor ukrainerne - i hvert fald før pausen - var klart bedst.

Godt nok fik Jermain Defoe underkendt et muligt føringsmål, men det var ganske fortjent, at Yevhen Konoplyanka kunne udnytte en dårligt organiseret engelsk defensiv til helt utageligt at smide bolden forbi Joe Hart og op i det lange hjørne.

Kort før pausefløjtet havde Tom Cleverley to gyldne muligheder, men Manchester United-talentet manglede skarpheden.

Se også: Læs også:Se også: Forrygende Zlatan i svensk sejr

Efter pausen pressede hjemmeholdet på, mens gæsterne var giftige på kontraangreb.

Det lignede den med længsel ventede udligning, da indskiftede Danny Welbeck fik afsluttet fra tæt hold, men hans skud tog stolpen.

Kort efter spottede dommeren dog en ukrainsk hånd på bolden, og så kunne Lampard afværge den værste katastrofe - og det blot tredje hjemmebanenederlag i en VM-kvalkamp i 45 år.

I gruppens øvrige kampe vandt Polen 2-0 over Moldova, mens Montenegro ude vandt 6-0 over San Marino.

Afstemning

Hvem vinder VM-kvalifikationens Gruppe H?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik