Morten Olsen har netop udtaget sit landshold til kampene mod Bulgarien og
Italien henholdsvis 12. og 16. oktober.
Selv om Morten Olsen tidligere har sagt, at Nicklas Bendtner ikke ville blive en del at truppen, hvis han ikke havde spillet og holdt sig i form, så har landstræneren taget ham med, selv om det kun er blevet til 10 minutters spilletid for fodboldprofilen.
Se hvorfor i klippet herover.
Inden pressemødet havde Olsen allerede afsløret, at der ville være en debutant i truppen og i alt fem nye ansigter i forhold til kampen mod Tjekkiet. Debutanten var AGF's Casper Sloth, som har imponeret landstræneren i AGF's kampe i Superligaen.
Tilbage var også Michael Silberbauer, Thomas Kahlenberg, Nicklas Bendtner og Patrick Mtiliga. Mtiliga havde ellers ikke gjort sig de store tanker om landsholdet i sin fremtid, men som en stensikker venstreback for mestrene FC Nordsjælland, har det været svært for landstræneren at komme uden om Mtiliga.
