Lighedspunkterne er mange:
Et svulmende ego, yndet offer på sladderbladenes forsider og nationens ubestridte angrebsstjerne.
Kæmpe-egoerne Mario Balotelli og Nicklas Bendtner støder i aften sammen, når Danmark møder Italien i Milano i VM-kvalifikationen.
LÆS OGSÅ: Se også: Kjær vil ikke bytte Bendtner med Balotelli
Men hvem er egentligt den største stjerne, den største skandalekonge og den vigtigste for sit landshold?
I FODBOLD MED ATTITUDE ser vi nærmere på de to krukker.
SE OGSÅ: Se også: Nyt tv-magasin: 'Brøndby er sikre nedrykkere'
I studiet er Steffen Gronemann, der har skrevet en lang række fodboldbøger i serien 'Alt om ...', blandt andet om netop Nicklas Bendtner og Mario Balotelli. Han er desuden en af mændene bag fodboldsatiresitet FODBOLDBROK.
Med er også Ekstra Bladets nyhedschef på sporten, René Schrøder, der har fulgt Nicklas Bendtner, siden Bendtner som 18-årig fik debut på landsholdet og blev landskendt, da han offentligt svinede kollegaen på U21-landsholdet Morten 'Duncan' Rasmussen.
Fra Milano er Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen med på en Skype-forbindelse. Han giver sidste melding på de to stjerners form fra træningerne på San Siro før den vigtige VM-kvalifikationskamp.
Scorer både på og uden for banen
Bendtner og Balotelli har næsten scoret lige så meget på banen, som de har i
bylivet. I øjeblikket er de dog begge i et fast parforhold. Selv om Mario
Balotellis forhold til modellen Raffaella Fico har skrantet af flere
omgange, er de to sammen igen. Hvilket nok er meget godt, da Rafaella er
gravid med deres fælles barn.
Et barn har Nicklas Bendtner også, men det er med sin tidligere kæreste, Caroline Fleming. I dag er landsholdets bedste angriber kæreste med skuespilleren Julie Zangenberg.
Vi håber, de to stjerner laver lige så flotte scoringer på San Siro tirsdag aften.
Du kan se FODBOLD MED ATTITUDE i tv-indslaget over artiklen
