- Vi kan ikke høre samba-rytmer, konstaterede William Kvist tirsdag aften på
San Siro i Milano, efter at Danmark havde tabt 3-1 til Italien i
VM-kvalifikationen.
VM i Brasilien er med andre ord langt væk, efter at Danmark for anden kamp i træk ikke formåede at sætte 10 modstandere under tungt pres i 2. halvleg.
- Vi spiller egentlig ok. Jeg ved godt, det er dumt at sige, når man har tabt 3-1 og har spillet mod 10 mand.
- Men de er skarpe. De scorer på deres chancer, men jeg synes, vi producerer lige så mange, især i 1. halvleg. Men ved 3-1 er det afgjort.
Læs også: Se også: Ny nedtur: VM er 10.000 km væk
- Den sidste skarphed mangler, og det er gået lidt igen i de sidste par kampe. Når vi spiller mod ti mand skal vi kunne lægge større pres på og skabe lidt flere chancer. Da vi spillede 11 mod 11, så det egentlig fornuftigt ud, men de er mere skarpe, end vi er, sagde Kvist, der ikke umiddelbart har et bud på, hvorfor landsholdet ikke kan lægge større pres på 10 mand, end tilfældet var i Milano og Sofia.
- Det skal vi have kigget mere på. Det kan jeg ikke svare endeligt på her. Men det er helt klart en ting, vi skal have kigget mere på, sagde midtbanespilleren efter kampen til TV2.
