Ashley Cole var indkaldt som vidne i sagen mod den racisme-anklagede
klubkammerat John Terry, hvor han i retten forklarede om sit syn på sagen,
hvor Terry stod anklaget for racistiske kommentarer til den mørklødede
modstander Anton Ferdinand.
Men Chelsea-backens forklaring blev ikke taget for gode varer, og som det engelske fodboldforbund (FA) skrev i den efterfølgende rapport om retssagen: 'Der er betydelig tvivl om Hr. Coles påstand om, at han hørte eller kunne have hørt Mr. Ferdinand bruge ordet ’sort.
Se også: Se også: Chelsea-stjerne sviner fodboldforbund
FAs reaktion fik Ashley Cole til at se rødt, og han svinede efterfølgende forbundet til i en hård kommentar på twitter, hvor han kaldte dem alle sammen for tumber.
Selvom backen efterfølgende undskyldte og slettede sit tweet, indledte fodboldforbundet alligevel en sag mod Chelsea-spilleren, og i dag blev der så slået ned på Coles upassende kommentar:
En kæmpebøde på 825.000 kroner er Chelsea-backen blevet tildelt for at have bragt spillet i miskredit. Til sammenligning fik Nicklas Bendtner en bøde på 735.000 kroner for sit 'stunt' under sommerens EM-slutrunde, hvor han reklamerede ulovligt for spillefirmaet Paddy Power.
