Efter nederlaget til Italien på San Siro i tirsdags blev Morten Olsen
spurgt, om han havde tænkt sig at trække sig før tid, hvis det også bliver
til et nederlag til Tjekkiet i marts. For taber vi der, er vores rolle i
VM-kvalifikationen endeligt udspillet.
Ikke overraskende reagerede Morten Olsen vrissent på spørgsmålet.
– Jeg har ingen planer om at trække mig før tid, svarede han en anelse surt.
Sådan skulle han selvfølgelig svare i den givne situation, for
havde han svaret anderledes, kunne han lige så godt være gået straks.
Autoriteten ville være røget, præcis som den også ville have været, hvis han
ikke havde gjort kort proces i forbindelse med Patrick Mtiligas
arbejdsvægring.
Se også: Se også: Derfor var Mtiliga stoppet alligevel
Men vores landstræner er under pres, og selv om balladen med
Mtiliga har fjernet en del af fokus fra landsholdets manglende resultater,
var spørgsmålet om hans eventuelle afgang yderst relevant. Det vil også være
et tema fra nu af og frem, til vi igen skal spille afgørende landskampe.
Sådan er det i en branche, hvor træneren bliver målt på resultaterne.
Når årets gang i landsholdsregi gøres op, står der på bundlinjen, at det har
været det dårligste i de 12 år, Morten Olsen har haft ansvaret. Danmark har
blot vundet to ud af ti kampe, og vi har ikke vundet i de seneste seks. Hvad
værre er, så har de seneste tre været kvalifikationskampe til VM, og her har
vi med to uafgjorte og et nederlag allerede sat syv point til. Førstepladsen
i gruppen når vi aldrig. Den løber Italien med. Tilbage er slagsmålet om
andenpladsen, som ligner et opgør mellem Tjekkiet, Bulgarien og Danmark. Men
selv hvis vi skulle overhale de to konkurrenter, som i øvrigt er vores to
næste modstandere i kvalifikationsspillet, så er det ikke sikkert, at det er
nok til at nå til playoff.
Den europæiske del af kvalifikationsspillet er delt op i ni
grupper. De otte bedste toere spiller playoff om de sidste fire pladser, og
som billedet er nu, kan det meget vel være toeren i Danmarks gruppe, der
ender med Sorteper. Groft sagt skal vi vinde de sidste syv kampe for at være
sikker på at nå playoff, og med tanke på, hvordan det er gået i år, ligner
det en nærmest umulig opgave.
Morten Olsen er 63 år og skulle oprindeligt være stoppet efter
EM-slutrunden i sommer. Det havde været en godkendt sortie efter en ikke
overvældende, men dog godkendt dansk indsats. Men i 2011 blev Morten Olsen
enig med DBU om at forlænge aftalen til efter VM i Brasilien 2014. Netop i
efteråret 2011 spillede landsholdet en række af de bedste kampe i Morten
Olsens regeringstid. I de afgørende EM-kvalifikationskampe mod Norge og
Portugal i Parken, svingede det som sjældent set. Vi forsvarede os ikke til
de gode resultater, men styrede tværtimod kampene med masser af tempo i
spillet og med flotte angreb, der ofte blev ført frem over fløjene. Det var
charmerende og publikumsvenligt.
Se også: Se også: DBU overvejer fyret Mtiligas bonus
Siden har vi aldrig nået samme højder. Heller ikke under EM, hvor vi
var heldige med at slå Holland, og hvor vi slap med hæderlige nederlag til
Portugal og Tyskland. Set i bakspejlet havde det været fornuftigt, om DBU og
Morten Olsen havde holdt fast i den oprindelige plan. Det er flot at føre et
lille land som Danmark til så mange slutrunder, som Olsen har gjort, og EM
havde været en naturlig og flot afslutning.
Nu risikerer det at ende i noget værre rod, for sådan som efteråret har formet
sig, virker det, som om at Morten Olsen ikke længere kan få sine spillere
til at præstere deres yderste. Respekten for den gamle træner er tydeligvis
ikke, hvad den har været, og resultaterne taler deres eget tydelige sprog.
Bedst illustreret af den første halve time mod Bulgarien, hvor de danske
spilleres indstilling og indsats var chokerende ringe.
Selv virker Morten Olsen da også presset, hvilket er kommet til udtryk
i både ord og handling. Efter den mildest talt elendige indsats mod
Slovakiet i august i Odense brugte landstræneren pressemødet til at give de
indskiftede superligaspillere en ordentlig overhaling. Vi har været vidner
til lignende udtalelser efter de pauvre indsatser mod Bulgarien og Italien.
– Jeg kan jo ikke udtage en spiller fra Herfølge, var hans svar på spørgsmålet
om, hvorfor han ikke hentede en ekstra angriber til truppen, da Andreas
Cornelius blev karantæneramt efter kampen i Sofia.
Og efter opgøret mod Italienforsvarede han sin handling. Han havde
ikke en ekstra angriber at sætte ind ved siden af Nicklas Bendtner, da vi
kom i overtal og skulle satse. I stedet satte han først Daniel Agger og
siden også Simon Kjær frem i det italienske felt for at lægge tryk på.
Efterfølgende sagde han, at de to stoppere var langt farligere i feltet end
nogen angriber fra Superligaen.
Sådan en udtalelse taler for sig selv, men omvendt var Morten
Olsen også nødt til at forsvare sine handlinger, og han havde jo hentet en
ny spiller til truppen på Andreas Cornelius’ ledige mandat. Venstrebacken
Simon Poulsen kom med blot 71 minutter i benene fra to turneringskampe mod
Napoli (5) og Chievo (66) samt en træningskamp i fredags og gled direkte ind
i startopstillingen foran Patrick Mtiliga, som har været stærkt
toneangivende i Superligaen, og som også har gjort det godt i FC
Nordsjællands kampe i Champions League. Måske skuffede Mtiliga mod
Bulgarien, fordi han ikke slog tidlige indlæg, men defensivt var der ikke
noget at komme efter.
Se også: Se også: Zanka om Mtiliga-gate: Ro på, Leon
Nu er der sikkert mere i det dårlige forhold mellem landstræneren og
Mtiliga, som vi ikke ved noget om endnu, men i min optik virkede det noget
panikagtigt at hente Simon Poulsen direkte ind til en plads i
startopstillingen. Nu gik det desværre ikke, som Morten Olsen havde ønsket,
men hele affæren er meget sigende for et generelt skuffende landskampår.
Jeg kender Morten Olsen godt nok til at vide, at han ikke selv vil smide
håndklædet i ringen. Dertil er han alt for meget en stridsmand. Men han er
nødt til at forny både sig selv og landsholdet, hvis ikke 2013 skal ende i
den helt store, fodboldmæssige nedtur og en lang diskussion om, hvorfor han
ikke stopper og overlader roret til yngre kræfter.
