Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Jores Okore melder afbud til landskamp

Jores Okore melder afbud til det danske landsholds testkamp mod Tyrkiet. FCK's Kris Stadsgaard afløser Okore.

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

FC Nordsjælland-profilen Jores Okore meldte søndag aften afbud til det danske landsholds testkamp mod Tyrkiet på onsdag. I stedet er FC Københavns Kris Stadsgaard indlemmet i truppen.

Kris Stadsgaard gør dermed comeback på landsholdet to år efter sin anden og seneste landskamp, som var i en 0-0-kamp mod Tjekkiet i Aarhus.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller blev første gang udtaget til landsholdet i sensommeren 2009 til en venskabslandskamp mod Chile, da han spillede for Rosenborg.

Læs også: Se også: FCN-profil båret fra banen

I kampen mod Chile leverede Stadsgaard et skidt indtryk, da Danmark tabte 1-2, men nu får han igen chancen på A-landsholdet.

Stadsgaard, som også har haft et ophold hos spanske Malaga, var med på ligalandsholdets træningstur i Thailand i 2010, hvor han fik spilletid i sejrene over Singapore og Polen.

- Kris Stadsgaard har gjort det godt, efter han er kommet tilbage til dansk fodbold og har spillet sig ind på FC Københavns hold.

Se mere: Se også: Konkurrent: Okore kan starte på landsholdet

- Han har leveret en række stabile præstationer, og klubbens deltagelse i Europa League har medvirket til at styrke hans kandidatur til en plads i landsholdstruppen, siger landstræner Morten Olsen til DBU's hjemmeside.

DBU skriver, at Stadsgaard erstatter Okore, som "fysisk ikke vil være klar til at spille landskampen" på onsdag. Okore skal også i aktion i Superligaen to dage efter landskampen mod Tyrkiet, når FCN møder AGF i Aarhus.

Kampen mod Tyrkiet spilles onsdag aften i Istanbul

Hent flere

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik