Persondata politik

Helenius går efter spilletid i Tyrkiet

AaB-angriber Nicklas Helenius tager store ambitioner med sig til landsholdets testkamp på onsdag i Istanbul

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

Nicklas Helenius tager ikke med landsholdet til Istanbul for at lege turist eller for at se til fra sidelinjen, når Danmark onsdag spiller testkamp mod Tyrkiet.

- Jeg både håber og tror på spilletid. Selvfølgelig gør jeg det, for ellers kunne jeg bare melde afbud, siger angriberen.

Han støder til landsholdet med en 0-4-lussing til FC København i bagagen, og søndagens nedtur i Superligaen ærgrer ham.

- Det er træls at komme til landsholdssamling med sådan et nederlag. Jeg leverede en fin præstation, jeg havde nogle fejlafleveringer, men jeg kæmpede sgu røven ud af bukserne og gjorde, hvad jeg kunne. Det kan jeg tage med, siger han.

Se mere: Se også: Helenius efter ydmygelse: AaB er et tophold

Helenuis er noteret for én landskamp, nemlig den han fik i testkampen i august mod Slovakiet i Odense.

Efterfølgende har landstræner Morten Olsen ikke vurderet AaB'eren god nok til VM-kvalifikationskampene.

I landsholdets angrebshierarki er han blevet overhalet af FCK's Andreas Cornelius som førstereserve til Nicklas Bendtner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik