Det kan måske være svært for udenforstående at se den dybere mening med
onsdagens træningskamp mod Tyrkiet i Istanbul.
For med en afbudsliste så lang som smørrebrødssedlen på Ida Davidsens berømte frokostrestaurant i København, så bliver det et noget alternativt landshold, Morten Olsen har til rådighed i årets sidste landskamp.
Se også: Læs også: Se alle afbuddene: Stjernerne falder som fluer
Navne som Daniel Agger, Jores Okore, Niki Zimling, William Kvist og Lars Jacobsen er blandt dem, som har meldt forfald, og derfor er truppen, der tirsdag eftermiddag landede i Tyrkiet spækket med mulige debutanter.
Og allerede tirsdag bekræfter Olsen, at i hvert fald to af de nye har udsigt til spilletid.
Se også: Læs også: Kjær tror stadig på VM
- Kevin Conboy og Casper Sloth får helt sikkert spilletid i morgen, siger han til TV2.
Til gengæld er der ingen garantier til Ajax-kometen Viktor Fischer.
- Viktor står ikke forrest i køen, og han er jo rigtig ung i denne sammenhæng. Jeg har kontaktet hans klub, og fortalt dem, at vi er klar over, at det er en rigtig tidlig udtagelse. Men vi tror på Viktor, og derfor er det en god chance for ham, forklarer Morten Olsen.
Se også: Læs også: Conboy: Ajax er sjovere end AC Horsens
Casper Sloth, Kevin Conboy, Emil Larsen, Viktor Fischer og Daniel Høegh kan alle få debut.
