Persondata politik
VM 2014

Olsen i vildrede

Landstræneren har hjerken besluttet sig for sin målmand, anfører eller startopstilling mod Tyrkiet i morgen

Fodbold Mest læste

Seneste i Fodbold

EKSTRA Sport og spil

 

ISTANBUL (ekstrabladet.dk): Det er bestemt ikke altid nogen let tjans at være træner for det danske fodboldlandshold.

Før onsdagens testkamp i Tyrkiet, den sidste opgave i den resultatmæssigt værste sæson i Olsen regeringstid, er afbuddene således dryppet ind med samme hast som et tropisk regnskyl.

Derfor er det et landshold fuld af nye ansigter, der tirsdag landede i Istanbul, og det har givet Morten Olsen en hel del at spekulere over.

Se også: Læs også: Olsen: AGF'er får debut i morgen

Han havde håbet at finde sin startopstilling på flyveturen, men her gik kabalen ikke op.

Så der venter formentlig landstræneren en lang aften på hotelværelset, selvom han allerede har fastslået, at der bliver spilletid til Casper Sloth og Kevin Conboy.

Se også: Læs også: Kjær tror stadig på VM

- Vi har kun 16 markspillere med, så der er gode chancer for, at de fleste får spilletid, siger Olsen, der ikke hyler med i koret om, at testkampen er ubrugelig.

- Det bliver mange nye konstellationer. Vi har mange gode individuelle spillere, men de skal også fungere sammen, konstaterer landstræneren, som også mangler at beslutte sig for hvem, der skal bære anførerbindet og hvem, der skal stå på mål.

Se også: Læs også: Fornem hæder til komet-Fischer

Simon Kjær og Nicklas Bendtner ligner de oplagte anfører-kandidater, mens det er spørgsmålet, om Stephan Andersen, som er vraget i Evian, kan holde sin plads i den danske startopstilling.

Bendtner, der i tirsdagens udgave af Ekstra Bladet langede ud efter den danske presse, håber, at det trods de mange afbud lykkes at hente en tiltrængt sejr.

- Det har ikke været det bedste år. Nu skal vi revanchere os, og jeg håber, at vi får muligheden i morgen, selvom det er en svær modstander.

Husk, at du kan følge kampen live på ekstrabladet.dk onsdag fra klokken 20...

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik