Morten Olsen hev en lille kanin op af hatten inden 1-1 kampen i Tyrkiet, da
han noget overraskende valgte at udstyre Nicklas Bendtner med anførerbindet.
Måske ikke det oplagte valg med tanke på de mange 'sjove' historier, angriberen har beriget sin omverden med i tidens løb.
Men Juventus-reserven takkede for tilliden med en fokuseret arbejdsindsats, en sikker straffesparksscoring og en misbrugt mulighed før pausen.
Se også: Læs også: Danske reserver i tyrkisk remis
Og stoltheden var til at få øje på efter kampen.
- Det er jeg meget stolt over. Det er en drøm, jeg har haft, siden jeg var en lille dreng, og jeg håber, at det sker igen. Morten har set nogle nye signaler hos mig, og det ville han gerne belønne, siger Bendtner til TV2.
Han erklærer sig i det store hele tilfreds med indsatsen i Istanbul.
- Jeg synes, at vi i perioder spiller god fodbold. Vi skaber nogle store chancer, og mange af de viser, at de godt kan være med. Det er godkendt, lyder kaptajnens vurdering.
Se også: Læs også: Op og ned for Danmarks rivaler
Han har heller ikke opgivet drømmen om en VM-billet.
- Vi har stadig et ben med i kvalifikationen. Målene skal nok komme, lyder det optimistisk.
