Den svenske stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic viste sin enorme klasse, da han
scorede fire mål i Sveriges 4-2-sejr over England i en testkamp i Stockholm.
Han bragte hjemmeholdet foran 1-0, men England gik til pause foran 2-1. Først et lille kvarter før tid fik Ibrahimovic udlignet til 2-2, men inden dommerens sidste fløjt havde svenskernes anfører med et vaskeægte hattrick sørget for svensk jubel.
Se også: Læs også: Messi og Co. skuffede mod saudiarabere
Især det fjerde mål var spektakulært. Ibrahimovic saksesparkede bolden i mål fra 25 meters afstand.
Se vanvidsmålet her
Danny Welbeck og Steven Caulker scorede for England, for hvem Steven Gerrard blev noteret for sin landskamp nummer 100.
Liverpool-anføreren blev den sjette englænder til at nå den bedrift. Peter Shilton (125 kampe), David Beckham (115), Bobby Moore (108), Bobby Charlton (106) og Billy Wright (105) er de andre.
Det var ikke kun i Stockholm, at der blev spillet testkampe onsdag aften.
Se også: Læs også: Danske reserver i tyrkisk remis
I Tyskland spillede værterne 0-0 mod Holland, mens Danmarks VM-rivaler fra Italien hjemme tabte 1-2 til Frankrig.
Her bragte AC Milan-talentet Stephan el Shaarawy Italien i front, men Mathieu Valbuena og indskiftede Bafetimbi Gomis sørgede for en tiltrængt fransk sejr.
Polen tabte hjemme 1-3 til Uruguay, mens Gabon og Portugal spillede 2-2.
